HSP-Info.dk
HSP og Introversion - personlighedstyper med muligheder
9.00 Sjæl, psyke og krop
Denne lille artikel er et forsøg på "at sætte ord på" noget svært og uforståeligt. For hvad er vores sind og psyke - og hvad har det med sjæl og krop at gøre?
Hvilken sjæl?
Overordnet må vi bestemme, om vi tror på en sjæl. Har vi en sjæl? Det er langt fra alle, som tror på det. Men hvis vi tror på sjælens eksistens, så følger der en række antagelser. For det er jo ikke noget, hverken jeg eller nogen anden nulevende ved noget om. Det er gætterier ...
Alt dette giver mening for mig og andre religiøse, ligesom det har givet mening for filosoffer og mystikere gennem årtusinder. Og det giver livet mening - for hvorfor er vi her ellers?
Sjælen "dumper ned" fra Gud og møder en krop ("kødet"). Ud af mødet opstår sind/psyke, som lever frem til døden.
Sjælen i kroppen
Barnet fødes såvel med krop som sjæl. Men der er også en tredje komponent - psyken, eller på dansk sindet. Dette sind er på en eller anden måde opstået - formentlig ved undfangelsen - som et resultat af sjælens møde med "kødet".Stjælen indgår altså i en mystisk forening med kroppen. Psyken eller sindet (eller personligheden) opstår ud af denne forening.
Sindet er en funktion, der styrer os, og som får krop og sjæl tilpasset til at kunne håndtere livsforløbet.
Ved døden går kroppen i opløsning, sindet opløses antageligvis, og sjælen fortsætter sin rejse tilbage mod Gud.
Betydning af sjæl og kød
Bag psyke og sind ligger både sjæl og krop som en slags arketyper, der begge aktivt påvirker psyke/sind.Ovorordnet set kan man vel sige, at sjælen trækker os mod Gud og mod alt det guddommelige (skønhed, godhed og sandhed), vi kan genkende og registrere med vores sanser og følelser. Vores samvittighed må fx have sit udspring i sjælen.
Kroppen - og her er det religiøse udtryk "kødet" meget mere dækkende, er en omfattende sag. "Kødet", med alt det som indgår, bidrager til udformningen af psyke/sind/peronlighed. Det sker på mange niveauer:
Det er "kødet" i denne brede forstånd, der giver os så meget at arbejde med med hensyn til selverkendelsen.
Du kan læse meget mere om dette i min bog "Indre vækst - mindfulness og meditation" på Nyt Nordisk Forlag.
Katolsk vs. lutheransk sjæleopfattelse
Den model, jeg har beskrevet ovenfor, er udsprunget af mine meditationer samt mine studier af kristne mystikere, især fra antikken og middelalderen. Den minder nok mest om den katolske kirkes sjælelære - med den vigtige pointe, at sjælen skal renses, inden den kan nå tilbage til Gud. Det vil jeg skrive mere om på et senere tidspunkt. Men der er forskelle til den lutheranske (folkekirkens) forståelse.Katolikkerne mener, at sjælen lever videre efter døden. Derfor kan man bede for afdøde og med dem, da det er sjælen, som man beder for eller med. Protestanterne mener ikke dette er tilfældet; alle sjæle ligger og "venter" på den evige opstandelse. Følgelig giver det ingen mening at bede til helgener eller til jomfru Maria. Og kun de "retfærdige" opstår på den yderste dag, resten forbliver muldjord og aske, og vil end ikke blive kaldt frem til doms - langt mindre pint i Helvedes flammer. Læs mere om disse emner i den fremragende bog "Hjertets regnebræt" af professor emeritus Svend-Aage Jørgensen.
Forsøg på en nyplatonisk-kristen model
Jesus er Guds søn og samtidig et menneske, vi kan spejle os i. Han er vores bedste vejleder, et referencepunkt for navigation gennem livet. Man kan altid stille spørgsmålet "Hvad ville Jesus have gjort?"
Helligånden kan med en platonisk vinkel anskues som en emanation (udstråling) af Gud. Men almindeligvis beskrive Helligånden som den 3. person i den Hellige Treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden). Helligånden er som en kraft, der fastholder os mennesker i værdighed. Uden Helligånd var der ingen medmenneskelighed.
Opdateret 09.12.2014. Alt materiale: Copyright 2011-14 ELI Consult og HSP-INFO.dk