HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

8.10 Menneskets udvikling

Afdelingen for meget store spørgsmål. Ændrer menneskeheden sig - sker der en udvikling? Eller er vi bare uforanderlige, generation efter generation?

Det er et stort og svært spørgsmål – sker der en udvikling af menneskeheden? Her tænker jeg især bevidsthedsmæssigt, åndeligt eller spirituelt - sker der en kollektiv udvikling, eller hvad? Det er et spørgsmål, jeg selv jævnligt må stille; her vil jeg fremlægge et par betragtninger over emnet.

Esoteriske forventninger

Inden for mange mystiske/esoteriske kredse tror man på en stor og overordnet, evolutionær bevidsthedsmæssig udvikling af menneskeheden. Jeg husker tilbage i starten af 1980’erne, hvor jeg var meget optaget af Jes Bertelsen og hans bøger om dybdepsykologi. På et tidspunkt ”profeterede” han, at i år 2000 ville ”Kristus-impulsen” mødes med ”Buddha-feltet”, og det ville signalere begyndelsen på en ny tidsalder for menneskeheden. Jeg har dog ikke hørt mere om dette møde ... Tidlige newage-bevægelser (som teosofien) opererede også med ”Vandmandens tidsalder”, der nærmer sig og skulle indvarsle højere bevidsthedsniveauer.

Fortidens visdom

Noget, der altid har slået mig rent personligt, er den enorme visdom man finder i gamle tekster. Jeg tænker her på tekster af Platon og Sokrates, Buddha, Lao-tse, Paulus, Evangelisterne, Plotinius og Augustin. Når man læser dem, er det svært at se, at ”menneskeheden skulle være blevet klogere” siden antikken. De beskriver jo fuldkommen de samme eksistentielle problematikker, som nutidens menneske bakser med. Disse antikkens mesterværker kunne være skrevet i dag – hvis ellers nogen besad samme visdom.

Genetisk udvikling

Mennesket har ifølge videnskaberne haft det nuværende ”udviklingstrin” i hvert fald 50.000 år og formentlig nærmere 80.000 år (tidsgrænsen rykker længere og længere tilbage). Der sker i dag en stor forskning i forhistorisk dna-materiale, og resultaterne er spændende. Det lader til, at hvis vi kunne se en person, der var født for 50.000 år siden, så ville vedkommende ligne en af os til forveksling og have samme intelligens mv.

Men der sker alligevel en genetisk videreudvikling, da hvert menneske fødes med ca. 25 genetiske mutationer. Vores arvemateriale er altså en kombination af gener fra vores to forældre plus cirka 25 tilfældige forandringer. På den måde udvikler mennesket sig alligevel, om end disse mutationer ikke hidtil ser ud til at have ført til de store racemæssige ændringer. Men alligevel må der jo være sket noget, hvis man opsummerer disse mutationer over de 100 generationer, der har været siden antikken.

Epigenetik

Et andet ”fagområde”, der er meget relevant i denne sammenhæng, er epigenetikken. Det er en besynderlig videnskab, som mange fagfolk sikkert er stærkt kritiske overfor. Og forståelsen af den stritter i mange retninger, som du vil kunne se ved at surfe nettet.

Epigenetikken ser på nedarvede erindringer. Man er nemlig ved at få øjnene op for at man faktisk kan arve erindringer, følelsesmæssige reaktionsmønstre, anden emotionel adfærd – og meget andet psykologisk stof - fra sine forældre og sin slægt. Det er et utroligt spændende område, som man nu er ved at erkende hos mennesket.

Hidtil har det været alment kendt, at dyr kan arve erindringer. Tænk på nogle af de nordamerikanske sommerfugle, der flyver 5000 km fra Canada til Mexico – over tre generationer. En sommerfugl flyver fra Canada til et nordligt sted i USA, hvor den lægger æg og dør. Næste generation vokser op og genoptager rejsen videre syd på, hvor den lægger æg og dør. Endelig fuldfører tredje generation turen til Mexico, hvorefter dens afkom påbegynder turen nordpå. Den enkelte generation sommerfugl må jo fødes med en erindring/viden om, hvor på ruten den befinder sig, ellers fungerer systemet ikke.

Menneskets nedarvede erindringer

Mennesket fødes også med erindringer og viden, som stammer fra tidligere generationer – det foregår bare mere subtilt og meget mere komplekst. Der kan overføres erindringsmønstre, der kan være både positive og negative. Enhver, der arbejder med personlig udvikling, vil nok prøve at sammenligne sin egen familie med andres – og der kan være tydelige forskelle, som måske lettest forklares epigenetisk.

I dysfunktionelle familier ser man gerne selvdestruktiv adfærd (fx i form af lavt selvværd, evt. misbrug og sågar selvmord), der går igen fra generation til generation. Jeg er ret overbevist om, at der kan overføres tanke/følelses/adfærdsmønstre fra ”slægten”. Hvis det er en negativ overførelse, kan den slå ud i et enkelt barn af en søskendeflok, der tildeles rollen som det sorte får eller syndebukken – altså en slags lynafleder for familiens nedarvede ”galskab”. Er man ramt af den slags følelsesmæssige bindinger til familiens faste mønstre, reaktioner og rollefordelinger – så er der virkeligt noget at arbejde med.

Transgenerationel psykoterapi

Den franske psykoanalytiker Anne Ancelin Schutzenberger har i et langt liv arbejdet med klienter, hvis problemer har rødder i tidligere generationers tillærte mønstre. Hun har skrevet bogen ”Transgenerational Psychotherapy and Hidden Links in the Family Tree”, som jeg er i gang med at læse (forhåbentlig mere herom senere).

Schutzenberger beskriver, hvordan tidligere generationers oplevelser og traumer kan genopleves i ens eget liv – og det sker helt uden vores bevidste kontrol. Hun har hjulpet patienter til at overvinde irrationel frygt og andre psykiske forstyrrelser gennem erkendelse af parallelliteter mellem deres eget liv og forfædres livsforløb. Hun har udviklet en teori om en ”usynlig loyalitet/pligt over for tidligere generationer”, der ubevidst styrer vores liv i retning af genoplevelse af samme mønstre og reaktioner som vore forfædre.

Hun afslutter forordet med: ”Vi kan ses som led i en kæde af generationer, der frivilligt eller tvungent betaler af på fortidens gæld. Så længe vi ikke får renset ud i systemet, vil vi være underlagt en ”usynlig loyalitet”, der igen og igen tvinger os til at gentage øjeblikke af usigelig glæde eller ubærlig sorg, en uretfærdighed eller en tragisk død. Eller ekkoet efter det.”

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 25.08.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •