HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

7.40 Buddhisme og kristendom

Buddhister har et meget tolerant og kærligt forhold til kristendommen. Dalai Lama, som er overhoved for de tibetanske buddhister, har eksempelvis gentagne gange opfordret unge spirituelt søgende vesterlændinge til at rejse hjem og finde visdommen i deres egen religion.

Den danske forfatter Else Marie Kjerkegaard fortæller, hvordan en zen-munk satte hende på sporet af kristendommen. Han opfordrede sine vesterlandske elever til at tage hjem og hele de sår og brud, de måtte have i forhold til deres religiøse traditioner. Det blev for hende til en kristen omvendelse.

En anden beretning stammer fra en yngre tysker, der i et halvt år havde studeret buddhisme i Japan. Da han skulle rejse hjem, fik han en afskedsgave med fra klostret. Han måtte først åbne den, når han var hjemme i Tyskland. Det var en bibel.

Katolikker med buddhistisk inspiration

Den katolske kirke har igennem århundreder været aktiv i Asien. Mange af de munke og præster, som har bosat sig i Indien og Japan kom tæt på buddhismen og har i et eller andet omfang integreret den i deres kristne tro. William Johnston er et godt eksempel på det.



William Johnston (født 1925) er en irsk præst (jesuit), der er bosat i Japan. Blandt hans mange bøger er hovedværket nok "Mystical Theology". Med afsæt i Johannes af Korsets tanker giver han en moderne og nærmest jungiansk dybdepsykologisk fremlægning af mystikken, der går lige fra ørkenfædrene og frem til nutidig meditativ træning, som den praktiseres både i øst og vest.

På dansk findes den glimrende lille bog "Oplyst af kærlighed", hvor Johnston blandt andet anbefaler både yoga og tai chi, for at man bedre kan samle sind og krop i bønnen. Han giver to råd til folk, som ønsker at begynde meditation; det er de to korte skudbønner:

  • "Gud er kærlighed"
  • "Herre, lær mig at bede".

Gentag dem igen og igen, og du kan være sikker på, at de virker.

Hvad mener kristendommen om buddhismen?

Hvad mener kristne ellers om buddhismen? Her kan man se to positioner. Den ene hævder, at alt er indeholdt i Kristus. Deri ligger implicit, at der ikke findes sandheder (i hvert fald ikke religiøse) uden for kristendommen. Ikke efter Kristus og heller ikke før. Alle, der ikke døbes til Kristus, er i realiteten fortabte, da der ikke findes anden sandhed. De lever enten i uvidenhed eller i selvvalgt hedenskab. Denne position ses fra den meget konservative og dogmatiske del af kirken, både protestantisk og katolsk.

Den anden position er mere ydmyg - at alle religioner og selvfølgelig også buddhismen indeholder sandheder, og at vi dermed også har noget at lære af den - ganske som den har noget at lære af kristendommen. Som den svenske biskop Martin Lønnebo siger: "Det er trist, hvis man tror, at man ikke kan lære af andre".

Allerede Paulus åbnede jo den jødiske kristendom mod grækerne - til mange jøders forargelse. Johannesevangeliet repræsenterer en jødisk-hellenistisk fusioneret kristendomsforståelse. Og siden har generationer aflæst/indlæst ny indsigt i Jesus Kristus, der jo ses som levende.

En levende tro udvikler sig. Kristendommen har jo netop taget forskellige udtryk i de forskellige verdensdele og kulturer. Den interagerer løbende med de kulturelle formationer, den lever i.

Tilsvarende kan man sige, at Vesten har længe taget akupunkturen til sig. De fleste læger er enige om, at den virker. Men hvorfor virker den? Det er som om, at det gider vi ikke rigtig beskæftige os med. Vi lytter i hvert fald ikke til kinesernes forklaringer, der betragtes som "uvidenskabelige".

Selvfølgelig indeholder buddhisme og taoisme store sandheder. De asiatiske religioner hviler på en op mod 6000 år gammel og højt udviklet tradition, som kulminerede med Buddha for 2500 år siden. Buddhistiske munke har op gennem i flere tusinde år levet i stor askese og mediteret i ensomhed i dage, uger og år. Ganske som antikkens kristne ørkenfædre. De har stor indsigt i sindet og dets måde at arbejde på.

Buddhismen er fascinerende, da den først og fremmest forholder sig til virkeligheden. Den er ikke interesseret i dogmer, myter og indlærte regelsæt. Den påstår udelukkende at forholde sig til virkeligheden, og enhver er indbudt til selv at undersøge den. Set med disse øjne er buddhismen en meget elitær og avanceret religion.

Men opholder man sig i buddhistiske lande, ses problemerne tydeligt. De fleste steder virker det som om, at buddhisterne har lidt svært ved at få overført den dybe psykologiske indsigt til praksis. I kristendommen har vi et helt afgørende begreb kaldet "næsten", som er meget konkret og operativt. Hele den europæiske velfærdstanke er udsprunget af den kristne forståelse af næstekærlighed. Vi skal og vil behandle hinanden godt og med respekt, da alle er født til et liv i værdighed.

De kristne mystikere

Studerer man den kristne mystik, er der mange sammenfald med buddhistisk praksis. Lad mig her citere den fantastiske engelske forfatter Evelyn Underhill:

"Vi forholder os til en verden af etiketter. Vi ser ikke tingene, da vi ikke har forenet os med dem. Vi forholder os til vores eget begrænsede udvalg af fortolkede realiteter.

Det er den verden ikke-mystikeren lever i. En veldefineret, trygt og sikkert afgrænset verden af nydelige betragtninger. Overfladisk og uinteressant. Mystikeren etablerer en forening med eksistensens dybere niveauer."

Sådan en udtalelse kunne lige så godt være taget fra en buddhistisk lærebog.

Læs videre om det meget spændende begreb vasanas.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 01.11.2011. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •