HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

7.30 Lidt om Buddhismen

Buddhismen er en af de store verdensreligioner (med mange varianter), som mange vesterlændinge føler sig tiltrukket af.

Mange med personlighedstyperne introvert og HSP har arbejdet med mindfullness, der kan ses som teknikker hentet fra buddhismen.

Psykologisk religion

Inden for buddhismen findes en psykologisk indsigt, der i mange traditioner er bærende for projektet. Måske kunne man lige så godt kalde buddhismen for en psykologi som for en religion. Det passer især på den ganske elitære form for buddhismen, som når Vesten. På Sri Lanka, i Thailand, Vietnam, Kina osv. praktiseres en meget mere folkelig buddhisme.

Buddhismen beskæftiger sig først og fremmest med sindet, psyken og dens frembringelser, og det har den meget stor erfaring med. Så uanset, om man er religiøs eller ej, og uanset hvilken tro, så er der lærdom at hente i buddhismen.

Samsara og livsangst

Et meget grundlæggende buddhistisk begreb er Samsara, der kan oversættes med Livshjulet. Det er en struktur, der beskriver gentagelserne, hvor sjæle fødes og dør i lidelse. Modsætningen til Samsara er Nirvana, som er en slags paradis.

Buddhismen beskriver, hvordan vores jordiske liv er præget af livsangst. Angsten opstår af vores ensomhed - vi fødes alene, og vi kan se frem til døden helt alene. Undervejs flygter vi ud illusioner. Og det er meget centralt for buddhismen: illusionerne.

Mennesket bekæmper sin livsangst med illusioner, fantasier, om du vil. Vi opdigter og ser faste strukturer, der i virkeligheden ikke findes. Personer og ting omkring os opleves som værende konstante og stabile, og de kan dermed giver os en overfladisk form for tryghed. Men det hele er en illusion, som skal dulme angsten. Vi jager skygger og fantomer i en tilstand af kronisk utilfredshed.

Buddhismen beskriver altså en eksistentiel angst, der kan minde om den angst, Søren Kierkegaard og eksistentialisterne beskriver.

For ligesom hos Kierkegaard kan denne eksistentielle angst virke initierende.

Den kan for nogle (hos Kierkegaard: etikeren) åbne for sjælens dybere lag. Og når det sker, er der ingen vej tilbage. Personen vil herefter søge sandheden om eksistensen, og han/hun vil typisk se tilbage på sine tidligere livsaktiviteter som ren overfladisk underholdning (som hos Kierkegaard: æstetikeren).



Buddhismen beskriver tre karakteristika ved eksistensen:

  • Forgængeligheden (anicca). Alt forandres - intet består eller er konstant.

  • Lidelsen (dukkha). Intet blandt det skabte (heller ikke i det psykiske) kan give den dybe, varige tilfredsstillelse.

  • Ikke-selvet (anatta). Ingen fænomener af nogen art besidder et permanent selv.

    Når man frem til en fuld forståelse af disse tre, ophører lidelsen, og det er vejen ud af samsara.

    Grundlæggende for lidelsen er uvidenhed og begær. Så længe mennesket lever i uvidenhed om den reelle virkelighed, vil det være bundet af lidelsen. Meditation er derfor helt central for buddhisterne. Med meditationen ser man dybere ind bag fænomenerne og kan dermed indse det formålsløse i at jage efter illusionerne.

    Vi oplever vores eget begær, vort had og vores uvidenhed ("sindsgiftene") og lærer gradvist at frigøre os fra dem og dermed fra lidelsen.

    Ny opvågning til virkeligheden, og endemålet er oplysning - Nirvana, en tilstand af sand fred og evig fryd.

    Meditationen består i at være i sindets natur - og ikke i dets frembringelser. Den begynder med, at man beroliger sindet ved at fokusere sin opmærksomhed på åndedrættet et kort øjeblik. Herefter motiverer man sig selv ved at tænke over forskellige grunde til at beskæftige sig med sindet. Selve meditationen vil typiske foregå i stilhed.

    At søge tilflugt

    Man bliver buddhist ved at "søge tilflugt" i buddhismens "tre juveler" (triratna):
  • Buddha (den fuldkomne realisering af menneskets potentiale)
  • Dharma (læren/vejen)
  • Sangha (fællesskabet)

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 04.10.2013. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk

  •