HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

7.10 Kristen spiritualitet
- hengivenhed og frihed

Kristne ser grundlæggende tilværelsen som en gave, skænket af Gud - hverken mere eller mindre. Spørgsmålet er, hvordan man bedst tager i mod og forvalter denne gave. Den skulle jo gerne vokse, og blive til noget godt.

Budskabet fra alle de de vise kristne, de hellige mænd og kvinder - alle mystikerne op gennem århundrederne - har altid været, at man skal holde sig tæt til Gud.

Og der skal være plads til Gud i alle døgnets situationer - hver eneste dag og hele livet igennem.

For at kunne holde sig tæt til Gud, skal man lære at sætte sig selv lidt i baggrunden. Alle de personlige storslåede tanker, fantasierne, planerne og følelserne kan være udmærkede, men de skal styres. De skal have en vis plads, men de må íkke tage kontrollen, man skal altid kunne skrue ned for hele denne tanke- og ambitionsstrøm.

Lærer man at trække hele det personlige projekt i baggrunden, så er der mulighed for Gud til at nå én. Hvis man byder ham ind og henvender sig i stille bøn.

Personlig transformation

Inden for den kristne spiritualitet ser man et ønske om en menneskelig udvikling, som er ensbetydende med, at man lader Gud fylde mere og mere i éns liv.

Det sker bl.a. gennem stille bøn og meditation, hvor man dæmper sindets frembringelser ved at gentage forskellige bønner og fastholde stilheden mellem dem. Den kristne mystiker ved, at Gud gerne vil tale til ham/hende. Det sker bare bedst i stilhed - når tankestrømmen dæmpes, og der bliver plads til guddommeligt input.

Den kristne mystiker lever ofte lidt asketisk. Bindingerne til det ydre, det skabte, skal løsnes, så der bliver bedre plads til Gud.

En af de mystiske kistne traditioner er den neoplatoniske, og man taler om Via Negativa (Dionysius' udtryk).

Hver enkelt mystiker er unik, og alligevel kan de ses som perler på den samme kæde. Den belgisk fødte og i Sverige bosiddende mystiker, karmelittermunken Wilfrid Stinissen (1927 - 2013), har skrevet mange bøger, hvor han demonstrerer en kærlig, transformerende spiritualitet. På denne danske hjemmeside kommer der hver dagen ny tekst af Wilfrid Stinissen.

Hverdagsmystik

Egentlig er mystik nu ikke noget svært eller eksotisk, som kun kan foregå i et kloster eller på en alpetop. De såkaldte Rhin-mystikere (Tauler, Eckehart og Ruysbroeck) var store eksponenter for hverdagsmystik. De skrev til og prækede for lægmand, og deres budskab var, at man skulle samle sig i det indre, selverkendelse og så ellers leve et sundt og stabilt liv med fokus på den indre overgivelse til Guds vilje.

Johannes Tauler var en tysk mystiker fra 1300-tallet. Han skrev en række traktater i almindeligt talesprog, og hans grundtanke var, at ethvert individ må gennem en tilbundsgående selverkendelse for at komme frem til et liv i frihed.

Selverkendelsen er redskabet til at få fjernet alt det i os, der skiller os fra Gud. Tauler skrev: "I stilhed og bøn skal du søge dit hjerte. Ingen ved bedre end dig selv, hvad det er, der adskiller dig fra Gud. Spørg selv. Og lyt så!"

Ordet askese

Selve ordet askese er græsk og betyder egentlig træning (gymnastisk eller åndelig). Den aketiske, spirituelle træning består i at optræne evnen til at foretage og ikke mindst rumme fravalg, som fx ikke at drikke alkohol eller spise kød. Eller måske slet ikke at indtage føde gennem måske ti dage.

Denne type fravalg kræver træning - deraf ordet askese.

Mange danskere er så forankrede i en forestilling om "det gode liv" som bestående af rigelige mængder af mad, drikke, måske sex og i hvert fald underholdning. Så kan askesen virke som noget ekstremt, overdrevet og måske provokerende. Men set i et større perspektiv er det den overdrevet materielle indstilling, som er det egentlige ekstrem.

Inden for indisk/buddhistisk tradition er der langt større accept af denne askese. Sadhana kaldes det spirituelle arbejde, der har et bestemt formål (som en form for forening med Gud).

Selvom kun få kristne præster og teologer er særligt artikulerede omkring det spirituelle arbejde, så gælder det asketiske princip også for kristen spiritualitet.

Livet består af valg og fravalg - det er en forudsætning for den personlige frihed. I det spirituelle liv indgår der hele tiden fravalg. Mystikere vælger helt bevidst en mental bevægelse, en koncentration, der peger væk fra bindingerne til det skabte og jordiske. Man kan ikke vælge Gud, uden samtidig at sige farvel til noget andet.

Frans af Assisi og hans tiggermunke tog den fulde konsekvens af fravalget; de frasagde sig enhver jordisk besiddelse, herunder bolig og penge. Så radikalt går de færreste dog til værks i dag.

Men hvis du vil leve et mere spirituelt liv, så kommer du til at give slip på dine illusioner om, hvor meget du selv kan styre og bestemme i dit liv. Og det er nok en af de største kameler, der skal sluges. "Der er tusinder bånd at klippe over", sagde Johannes Tauler i en af sine prædikener. Det paradoksale er, at når først du tager dette skridt, føles det som det mest naturlige og som en stor frihed.

Johannes Tauler er fast forvisset om, at hvis mennesket "gør sin del af arbejdet", nemlig gennem bøn og meditation "at frigøre sig fra de skabte ting, så vores sjæl bliver klargjort til Gud", bærer det med sikkerhed frugt i det lange løb. Han udtrykker det ganske poetisk:

"Når man har forberedt både sindets lavere og højere kræfter, så bliver hele personen modtagelig, og det bløde, guddommelig lys kan sende sine klare stråler ind på en ædel grund. Der kan begynde en glædens sommer ... Den nådefulde Gud lader ånden blomstre og vokse, og til sidst bærer den en frugt, der overgår noget tungen eller hjertet kan forestille sig".


Kristen meditation og bøn

Middelalderens Johannes Tauler er (ligesom den lidt tidligere Mester Eckehart og en lang række andre "oplyste" mystikere) en stor fortaler for stille meditation; han sætter den kontemplative bøn højere end ordbønnen (hvor man gentager bestemte tekster).

Men alligevel er den vigtigste bøn af alle Fadervor. Som han skriver: "Fadervor giver den ægte og direkte vej til Gud; den løfter vores ånd så højt mod Gud, at han kan trænge ind i vores allerdybeste indre, ind i sjælens ædleste grund".

Fadervor, du som er i Himlen.
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som og vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men frels os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen.


15 minutters sjælepleje - et eksempel på en morgenpraksis

Her er en lille struktureret sekvens, der måske varer 15 minutter. Det er vigtigt, at der er struktur på en sådan morgenmeditation. Her der bruger vi Fadervor, åndedrættet, Jesus-bønnen samt stilheden til at nå Gud. Du er nødt til at kunne de to bønner, det er det eneste krav.

Du skal ikke spekulere over bønnerne - der er gode og særdeles velafprøvede! Deres indhold og forståelsen af dem vil komme til dig hen ad vejen - hav tillid til Gud.

Begynd meditationen stående med at slå korsets tegn, i det du siger "I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn."

Sid så behageligt, fold hænderne, og bed Fadervor inde i dig selv. Du skal være opmærksom og vågen under bønnen - den skal ikke bare jappes af. Flyder tankerne væk midt under en bøn, starter du forfra. Og det kan ske igen og igen, indtil man får fattet sig ...

  • Mærk så kroppen og flyd ind i stilheden, hvis den er der.

  • Begynd nu Jesus-bønnen (Herre Jesus Kristus, søn af Gud, forbarm dig over mig synder). Gentag Jesus-bønnen fem gange.

  • Mærk så igen kroppen, mærk åndedrættet. Er der ro på? Brug et par minutter. Flyd ind i stilheden, hvis du kan det. Mærk at du ligesom bøjer dig for Gud, du er kender, at du har brug for ham.

  • For tredje gang gentager du nu Jesus-bønnen fem gange.

  • Slut af med igen at mærke kroppen, åndedrættet og roen. Der er ingen stress, du skal ikke nå noget du har haft en lille stund i ro med dit indre.

    Sådan en lille sekvens er utroligt givende. Du nærmer dig Gud, og han får i et lille glimt mulighed for at nå dig. Nyd det, glæd dig over det og brug det!

    Fadervor er den eneste bøn, vi har direkte fra Jesus. Den ortodokse bøn (Jesusbønnen) Herre Jesus Kristus søn af Gud, forbarm dig over mig synder er brugt i århundreder i hele Østkirken, hvor den hvert år gentages millioner af gange.

    Bøn og meditation - der skal struktur på

    Hvis du er glad for at meditere, kan du blande bøn og meditation, men det er bare vigtigt at du har en struktur, så du på forhånd ved, hvad du vil med din bøn og meditation.

    Man kan sagtens inddrage andre teknikker som korte sekvenser med åndedrætsøvelser. Bare du er ustresset, ydmyg og hengiven.

    Skudbønner

    Bønnen samler din bevidsthed om hengivelsen, at du indordner dig under en større magt. Det hjælper dig videre ind i det større rum af stilhed, overgivelse og tidsløshed.

    Man kan bede siddende i stilhed, som ovenfor beskrevet. Det kan fx være tidligt om morgenen og ved 17-tiden, det er en god rutine, når man har tid til det.

    Ellers er der skudbønner, som du kan sende afsted i det daglige. Her kan du sige "Jesus er Herren" på indåndingen og mærke freden på udåndingen - igen og igen, i et meget roligt tempo, hvis du fx sidder eller står og venter på neget.

    Der er masser af bønner at vælge mellem:

    "Gud er kærlighed"
    "Herre, lad mig se dit ansigt"
    "Herre, led mig"
    "I ham lever vi, ånder vi og er vi. Amen"
    "Herre, forbarm dig"
    "Herre, før mig hen, hvor du kan nå mig"


    Det er alle korte bønner, der passer til daglig brug. Men du skal ikke bruge dem alle i flæng. Mærk dem og find gerne én, der tiltaler dig. Hold dig så til den og brug den flittigt.

    Udtrykket skudbønner stammer i øvrigt fra kirkefaderen Augustin. Han taler om bønner, der er "skudt som pile mod himlen", og det er den slags små bønner, vi bruger undervejs i meditationen.

    Du kan også vælge de gamle græske bønner Kyrie Eleison (Herre, forbarm dig) og Christe Eleison (Kristus, forbarm dig), hvis du fortrækker det. De kendes måske fra de katolske messer, og har en utrolig flot lyd.

    I den mystiske litteratur betones den individuelle bøn. Johannes Tauler pointerer, at bøn er en indre handling, det er et stykke koncentreret arbejde, og bønnens kvalitet afhænger af den oprigtige koncentration og deltagelse, vi lægger i den.

    "Oprigtig bøn er det vigtigste og mest givende arbejde, vi kan foretage os. Ingen jordisk handling overgår den." Oprigtig bøn kræver fokus og anstrengelse. Vi skal vende os bort fra det ydre og fokusere sind og hjerte på Gud.

    Tauler fortsætter: "Bøn med gentagelser af salmer og lignende, hvor man samtidig sidder og tænker på alt muligt andet, tæller ikke det mindste".


    ".. retteligen at bede, det er at blive tavs". (Søren Kierkegaard)

    "Den åndelige fødsel er resultat af et frit valg. Vi er således vores egne forældre, som skaber os selv, sådan som vi vil være. Og med vores frihed former vi os efter det forbillede, vi vælger". Gregor af Nyssa (330-395).

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 28.02.2019. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk

  •