HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

7.10 Kristen mystik - askese, selverkendelse og frihed

Kristne ser grundlæggende tilværelsen som en gave, skænket af Gud - hverken mere eller mindre. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst tager i mod og forvalter denne gave. Den skulle jo gerne vokse, og blive til noget godt.

Mystikerne siger, at man skal holde sig tæt til Gud hele livet igennem. Menneskelig udvikling er ensbetydende med, at man lader Gud fylde mere og mere i én. Det sker bl.a. gennem stille meditation, hvor man lærer at iagttage sindets frembringelser. Den kristne mystiker ved, at Gud gerne vil tale til ham/hende. Det kan bare kun ske i stilhed - når tankestrømmen dæmpes, og der bliver plads til guddommeligt input. Målet er en transformation af personen, der ikke er ulig buddhisternes mål.

Den kristne mystiker er ofte en asket. Mange af vores bindinger til det ydre, det skabte, skal kastes væk for at give plads til den mere dybdegående koncentration om Gud, den evige. Her er ofte påvirkning fra græsk tankegang (hellenistisk/platonistisk). Denne mystiske tradition kaldes også neoplatonisk, og man taler om Via Negativa (Dionysius' udtryk). Men der findes utallige retninger inden for kristen mystik - hver enkelt mystiker er unik, og alligevel kan de ses som perler på den samme kæde.

Vi kan meget anbefale de bøger, den nulevende, belgisk fødte og Sverige bosiddende mystiker, karmelittermunken Wilfrid Stinissen, har skrevet. Han er dybt funderet i en kærlig, transformerende spiritualitet. På den danske hjemmeside kommer der hver dag

  • en ny tekst af Wilfrid Stinissen

  • Hverdagsmystik

    Egentlig er mystik nu ikke noget svært eller eksotisk, som kun kan foregå i et kloster eller på en alpetop. De såkaldte Rhin-mystikere (Tauler, Eckehart og Ruysbroeck) var store eksponenter for hverdagsmystik. De skrev til og prækede for lægmand, og deres budskab var, at man skulle samle sig i det indre, selverkendelse og så ellers leve et sundt og stabilt liv med fokus på den indre erkendelse af Guds vilje.

    Johannes Tauler var en tysk mystiker fra 1300-tallet. Han skrev en række traktater i almindeligt talesprog, og hans grundtanke var, at ethvert individ må gennem en tilbundsgående selverkendelse for at komme frem til et liv i frihed.

    Selverkendelsen er redskabet til at få fjernet alt det i os, der skiller os fra Gud. Og kun gennem ensomhed og stilhed bliver vi i stand til at nå denne selverkendelse, som Tauler skrev: "I stilhed og bøn skal du søge dit hjerte. Ingen ved bedre end dig selv, hvad det er, der adskiller dig fra Gud. Spørg selv. Og lyt så!"

    Selve ordet askese er græsk og betyder egentlig træning (gymnastisk eller åndelig). Til daglig bruges det om personer, der foretager fravalg (som fx ikke at drikke alkohol), der på andre kan virke markante og måske provokerende. Inden for indisk/buddhistisk tradition er der langt større accept af denne askese. Sadhana kaldes det spirituelle arbejde, der har et bestemt formål (som en form for forening med Gud). Men selvom de færrste kristne præster og teologer er særlig præcist artikulerede omkring spirituelt arbejde, så er denne praksis også helt central for den kristne mysttik.

    Livet består af valg og fravalg - det er en forudsætning for vores personlige frihed, og i det spirituelle liv indgår der konkrete fravalg. Mystikere vælger helt bevidst en mental bevægelse, en koncentration, der peger væk fra bindingerne til det skabte og jordiske. Man kan ikke vælge Gud, uden samtidig at sige farvel til noget andet. Frans af Assisis tiggermunke tog den fulde konsekvens af fravalget; de frasagde sig enhver jordisk besiddelse, herunder bolig og penge. Så radikalt går de færreste dog til værks i dag.

    Men hvis du vil leve et mere spirituelt liv, så kommer du til at give slip på dine illusioner om, hvor meget du selv kan styre og bestemme i dit liv. Og det er nok en af de største kameler, der skal sluges. "Der er tusinder bånd at klippe over", sagde Johannes Tauler i en af sine prædikener.

    Johannes Tauler er fast forvisset om, at hvis mennesket "gør sin del af arbejdet", nemlig gennem bøn og meditation "at frigøre sig fra de skabte ting, så vores sjæl bliver klargjort til Gud", bærer det med sikkerhed frugt i det lange løb. Han udtrykker det ganske poetisk:

    "Når man har forberedt både sindets lavere og højere kræfter, så bliver hele personen modtagelig, og det bløde, guddommelig lys kan sende sine klare stråler ind på en ædel grund. Der kan begynde en glædens sommer ... Den nådefulde Gud lader ånden blomstre og vokse, og til sidst bærer den en frugt, der overgår noget tungen eller hjertet kan forestille sig".


    Kristen meditation og bøn

    Middelalderens Johannes Tauler er en stor fortaler for stille meditation; han sætter den kontemplative bøn højere end ordbønnen (hvor man gentager bestemte tekster).

    Men alligevel er den vigtigste bøn af alle Fadervor. Som han skriver: "Fadervor giver den ægte og direkte vej til Gud; den løfter vores ånd så højt mod Gud, at han kan trænge ind i vores allerdybeste indre, ind i sjælens ædleste grund".

    Fadervor, du som er i Himlen.
    Helliget vorde dit navn,
    komme dit rige.
    Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden.
    Giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld,
    som og vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke i fristelse,
    men frels os fra det onde.
    Thi dit er riget og magten og æren i evighed.
    Amen.

    Begynd gerne meditationen med at slå korsets tegn. Sid så behageligt, fold hænderne og bed Fadervor inde i dig selv. Du skal være opmærksom og vågen under bønnen - den skal ikke bare jappes af. Det gælder alt spirituelt arbejde - det er kvalitet, vi søger, og du skal virkelig være selvkritisk. Flyder tankerne væk midt under en bøn, starter du forfra. Og det kan ske igen og igen, indtil man får fattet sig ...

    Mærk så kroppen og flyd ind i stilheden. Brug andre teknikker, du har lært. Vær årvågen. Lyt og sans, hvad der sker, uden at du skal analysere eller reflektere over noget som helst. Det er den traditionelle meditation.

    Bøn og meditation

    Ind i mellem perioderne med ren stilhed skal du bede. Sig med jævne mellemrum - inde i dig selv, og helst med hjertet - " Jesus er herren ".

    Helt stille og roligt gentager du - med pauser i mellem - igen og igen: "Jesus er herren". Det er den første lille skudbøn. Bønnen samler din bevidsthed om hengivelsen, at du indordner dig under en større magt. Det hjælper dig videre ind i det større rum af stilhed og tidsløshed. Du kan evt. koble den stille bøn på åndedrættet, hvis det passer dig. Så kan du sige "Jesus er herren" på indåndingen og mærke freden på udåndingen - igen og igen, i et meget roligt tempo. Du sidder altså i stilhed, og ind i mellem beder du små bønner. Der er masser af bønner at vælge mellem:

    "Gud er kærlighed"
    "Herre, lad mig se dit ansigt"
    "Herre, led mig"
    "Herre, forbarm dig"

    Det er alle korte bønner, der passer til meditationen.

    Udtrykket skudbønner stammer i øvrigt fra kirkefaderen Augustin. Han taler om bønner, der er "skudt som pile mod himlen", og det er den slags små bønner, vi bruger undervejs i meditationen.

    Du kan også vælge de gamle græske bønner Kyrie Eleison (Herre, forbarm dig) og Christe Eleison (Kristus, forbarm dig), hvis du fortrækker det. De kendes måske fra de katolske messer, og har en utrolig flot lyd. En anden bøn består i en lille sætning fra Paulus:

    "I ham lever vi, ånder vi og er vi. Amen"

    Prøv også den som én af dine første bønner. Mærk, om den siger dig noget, om du kan mærke den i dit hjerte.

    I den mystiske litteratur betones den individuelle bøn. Johannes Tauler pointerer, at bøn er en indre handling, det er et stykke koncentreret arbejde, og bønnens kvalitet afhænger af den oprigtige koncentration og deltagelse, vi lægger i den.

    "Oprigtig bøn er det vigtigste og mest givende arbejde, vi kan foretage os. Ingen jordisk handling overgår den." Oprigtig bøn kræver fokus og anstrengelse. Vi skal vende os bort fra det ydre og fokusere sind og hjerte på Gud.

    Tauler fortsætter: "Bøn med gentagelser af salmer og lignende, hvor man samtidig sidder og tænker på alt muligt andet, tæller ikke det mindste".


    ".. retteligen at bede, det er at blive tavs". (Søren Kierkegaard)

    "Den åndelige fødsel er resultat af et frit valg. Vi er således vores egne forældre, som skaber os selv, sådan som vi vil være. Og med vores frihed former vi os efter det forbillede, vi vælger". Gregor af Nyssa (330-395).

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 27.09.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •