HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

7.08 Din vej, min vej

Vil du som spirituelt søgende leve et autentisk liv, så må du søge Gud. Og det skal ske på dine betingelser, ud fra dine forudsætninger. Det lyder måske som noget new-age-crap, men det er sandt.

Når jeg skriver sådan, betyder det ikke , at alt er lige godt.

Det betyder ikke, at du rent spirituelt bare kan gøre som det passer dig, eller som du lige føler i øjeblikket. Du kan ikke lave din egen religion ved at plukke lidt her og lidt der.

Tværtimod, det kræver selvindsigt, moralsk styrke og hårdt arbejde at søge sandheden, og du er afhængig af andre, der før dig har gået denne vej. Der skal først og fremmest ærlig selvindsigt til. Og det tager tid, at nå der til, Der skal ryddes op på de indre linjer, og der findes ingen nemme løsninger, ingen hurtige fix.

Pointen er, at sandheden ikke kan læres af andre. Den skal opleves og erfares i dit eget indre liv. Det er i hvert fald tilfældet, hvis du søger en mere mystisk, spirituel vej. Mange mennesker lever fint uden, og man kan sagtens være et ærligt og autentisk menneske uden at søge denne vej.

Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

Religionerne

Alle verdens store religioner rummer sandheder. De kan ses som opsummeringer af alle de erfaringer, millioner af oprigtigt søgende igennem århundreder og årtusinder har gjort sig. Så når du søger sandheden, kan du lære en masse af religionerne. Og det er helt naturligt at søge ind i et religiøst fællesskab. Det er ikke frugtbart at stå alene; det er ligesom, at man er nødt til at bekende kulør.

Noget andet er så, hvorfor kan man ikke bare være med i de religioner, man vil? Hvorfor skal de have eksklusivitet?

Buddhisterne har lidt af det, de har ikke noget i mod at folk også er kristne. Men buddhismen er jo på mange måder mere en psykologi end en religion.

Nogle mennesker kunne måske i en periode både føle sig som kristne og som muslimer - hvorfor kunne de ikke bare få lov til det? Jeg selv ville gerne være både katolik og medlem af Folkekirken, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg tror, at mange problemer kunne løses med en større tolerance på tværs af kirkesamfundene.

I min ungdom søgte jeg selv i de store religioner. Men det var først efter en vision i Buddh Gaya i Nordindien, at jeg forstod meningen - at min sandhed ligger i den kristne kirke. Det var i 1983.

Siden har jeg fundet den spirituelle næring, jeg har haft brug for, i den kristne kirke, ikke mindst gennem studiet af de klassiske mystikere (Eckehart, Tauler, Ruysbroeck, Julian) og deres senere efterfølgere (som Underhill, Merton, Stinnisen). Men jeg finder i perioder tilbage til buddhismen, som har stor indsigt i menneskets psyke. For mig er, som jeg skrev før buddhismen mere en psykologi end en religion.

Mange vesterlandske buddhister vil sikkert modsætte sig dette postulat. Men man kan jo se, hvordan mange ateister føler sig tiltrukket af buddhismen. Og buddhismen er jo opdelt i veje og skoler, som ser meget forskelligt på tingene.

  • Den østasisatiske folkebuddhisme - det er en religion.
  • Den tibetanske buddhisme med dens reinkarnationslære - det er langt hen af vejen en religion.

    Men Buddhas grundlæggende lære er for mig at se en psykologiske beskrivelse af menneskets potentiale for udrensning og afklaring. Den kan man lære meget af, uanset om man er kristen eller ateist.

    Kristendommen er vigtig for os

    Det er ærgerligt, at så mange danskere har et anspændt forhold til kristendommen. For det er her, vi har vores åndelige rødder. Og som den rumænske religionsforsker Mircea Eliade skriver som kommentar til vesterlændingenes interesser for buddhismen og hinduismen:

    "Man tager ikke nye spirituelle værdier til sig på samme måde, som man køber en ny bil".

    Kristendommen er først og fremmest læren om kærlighed, og det har vi alle sammen brug for. Meget mere end "oplysning".

    Kroppens betydning

    Noget af det , man kan lære af de asiatiske religioner, er betydningen af kroppen. Det er et område, som de kristne kirkesamfund sjældent har fokus på. Til gengæld har den vestlige psykologi beskæftiget sig med forholdet mellem krop og psyke.

    Vi har alle kropsspændinger. Det kan man sagtens leve med. Men arbejder vi på at søge sandheden og personligt erfare det guddommelige, så er blokerer kropspændinger i den grad for sandheden.

  • Læs artiklerne om vestlig kropsterapi her.

    Negative følelser og tanker har altid et kropsligt modstykke. Skuldre, nakke og hals kan være spændt, brystkassen kan være spændt, lige som led i kæbe, albue, håndled, hofteledene, knæ, fodled osv. Alt dette blev beskrevet af Wilhelm Reich, der som elev af Sigmund Freud blev grundlægger af den kropsterapeutiske retning inden for psykoanalyse og -terapi.

    Jeg har selv haft store, nærmest invaliderende kropspændinger; det får alle, der er sensitive/introverte og vokser op i dysfunktionelle familier og undertvinges i repressive skolemiljøer. Jeg gik selv fra 1963-70 på Krebs' Skole, og det var et ekstremt voldeligtmiljø, som efterlod en del af os drenge (det var en drengeskole) med dybe traumatiske spændinger - både i krop og følelsesliv.

    For overhovedet at komme til en form for afklaring har jeg derfor været tvunget til at arbejde med kroppen - bl.a. med et vist udbytte af Bioenergetics. Der er et system udviklet af lægen Alexander Lowen, der var elev af Reich. Men der findes andre systemer, massage og øvelser, der kan hjælpe med at få gjort kroppen levende og adræt. Det danske system Body-SDS kan være godt, hvis man har råd til det.

    Grundlæggende gælder det om afspænding, både psykisk og kropsligt. Der skal bare bruges nogle teknikker for at slå hul på panseret. Er der først gået hul på det, er det et spørgsmål om år og måske årtier med afspænding, så udvikler tingene sig af sig selv.

    Kropsbaseret psykoterapi ser de negative følelser og traumatiske oplevelser som "pansringer" i kroppen. Det er kronisk spændte områder, der afskærer livsenergien (bioenergien, eller med Reich udtryk "orgon") fra et frit flow. Vi oplæres til ikke at føle, tale om eller på anden måde udtrykke følelser.

    For at kunne fortrænge de stærke følelser og oplevelser, "fryser" muskulaturen altså til i kroniske spændinger, som fjerner følelse og kropsfornemmelse fra de pågældende områder. På det psykiske plan er resultatet mere fastlåste, hæmmede og ufleksible personlighedsstrukturer.

  • Læs meget mere om kropsterapi her

    Kropsorienteret psykoterapi (som "bioenergetics") bearbejder de kropslige spændinger med bestemte krops- og åndedrætsøvelser. Inden for asiatisk energiterapi ser man stort set de samme mekanismer, omend fokus her gerne er på at få højnet energiniveauet, mere end på at få frigjort følelseslivet.

    Indere, tibetanere og kinesere ser, at de negative emotionelle energier har forvrænget energilegemet og skabt forstyrrelser i kroppen, som fører til sygdomme. Når der er tale om "gamle skader", ligger mønstrene så dybt gemt i nervesystemet og kropsmuskulaturen, at personen ikke selv mærker til dem.

    Selverkendelsen - som er forudsætningen for spirituel indsigt går altså også gennem kroppen, hvor den støder på blokeringerne og pansringer.

    Vil vi åbne os for Gud, skal han have fri adgang til os. Og er krop og psyke fyldt med gamle ikke-løste spændinger og konflikter, så er det begrænset hvor meget af Guds rige, vi selv kan erkende. Bevidsthed kræver et vist energimæssigt flow, selvkontrol, indre ro og balance.

  • Læs tre artikler om kropsterapi, Wilhelm Reich og Alexander Lowen her.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 23.10.2018. Alt materiale: Copyright 2011-18 Michael Karbo og HSP-INFO.dk

  •