HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

5.0 Meditation, bøn og mindfullness

Mange kan have glæde af bøn og meditation, men ikke mindst gælder det for de mere sensitive, neurotiske eller introverte. Her er en eller anden form for meditativ praksis nærmest et "must". Det er i hvert fald en ret sikker vej til større selvindsigt og dermed med mulighed for større personlig frihed.

På denne og den følgende side kan du læse nogle småartikler om meditation.

Ikke nødvendigvis noget nyt ...

Meditation og mindfullness er ikke nødvendigvis noget, som er kommet til os fra Østen. Prøv at se vers 4 i Grundtvigs salme "Gud Herren så til jorden ned":

så lukke må med flid jeg tit
for verdens klarhed øje mit,
når hjertet skal husvales.

Det er ren mindfullness. Han er nødt til at lukke øjnene for "verdens klarhed", når hans hjerte og sind skal have ro. Det er det, vi i dag kalder meditation.

Og gå vi længere tilbage i tiden, så skrev den flamske mystiker John Ruusbroeck skrev i én af sine traktater:

"Hvile og aktivitet - forenet i samme handling"

Det er nærmest en definition på nærvær, skrevet i 1200-tallet.

Nutidig meditation

Meditation er en praksis, en træning - som foregår i det indre, i din psyke. Derfor er det lidt svært at beskrive med ord, hvordan det opleves og virker. Men man kan sige, at meditationen består i en uanstrengt opmærksomhed og afspændt koncentration.

Det handler om evnen til at vende sanserne og opmærksomheden indad - men mere om accept end om præstationer. Og det gør man bedst siddende afslappet og med lukkede øjne.

Meditationen får nervesystemet til at falde til ro - det nulstilles så at sige. Med lidt træning kommer man til at oplevee en dyb psykisk ro. Den er megt helbredenmde og åbner sindet for nyudvikling.

Målet med meditation er, at sindet optrænes til finde en ro og lære at dæmpe tankestrømmen. Den egentlige virkning kommer senere, i daglivets forskellige situationer.


Ændring i tankemønstre

Vi magter i et vist omfang at kontrollere vores tanker. Heldigvis, ellers ville vi risikere at dagdrømme i timevis og få en masse problemer med ukontrollabel adfærd. Meditation giver mulighed for endnu bedre kontrol af tankeprocesserne og dermed af koncentrationen.

Psyken behandler konstant data, der modtages gennem øjne, ører og de andre sanser. Alle lyde fra miljøet omkring os registreres eksempelvis, også selvom du sidder og er koncentreret om et bestemt arbejde (det sker faktisk også under søvnen, hvorfor det er så vigtigt at få slukket for telefoner og lignende om natten).

Hvis en lyd ikke er truende eller varsler problemer, filtreres den helt automatisk (og ubevidst) fra - hvis du ellers har en velfungerende koncentrationsevne. Men svigter koncentrationen, kan lyden måske aktivere en erindring, og det kan en følelsesmæssig reaktion i gang. Sindet forstyrres, og arbejdet bliver ukoncentreret, og der laves dårlige beslutninger.

Det viste Grundtvig som citeret ovenfor; han var nødt til ind i mellem at "lukke verden ude" for at give hjertet ro.

Afspænding, kropsbevidsthed og hjernetræning

Den mest almindelig meditation foregår på åndedrættet. Fordelen er, at det virker som en meget dybdegående afspænding, som i sig selv medfører større kropsbevidsthed.

Når man dagligt sidder og mærker indad, vil følsomheden stimuleres, idet kroppen begynder at "åbne sig" for sindet og vise nye sider. Beder man en bøn, så får Gud også mulighed for at nå én.

Virkning på hjernen

Der sker meget i hjernen under meditation. Hjerneforskere arbejder her med et begreb de kalder hjernens plasticitet. Undersøgelser viser, at hjernen faktisk ændrer sig, alt efter hvordan den bruges - som en muskel.

Før i tiden mente man, at hjernen var færdigudviklet i 25-års alderen, og derefter gik det bare ned ad bakke. Sådan er det ikke. Hjernen udvikles og ændrer sig hele livet igennem, afhængigt af, hvordan vi stimulerer den. Derfor er meditation så vigtig, da det er hjernens fitnesscenter.

På Århus Universitet har man fx undersøgt en flok danskere, der har mediteret i mange år. Resultatet var ganske overraskende, for hjernescanningerne viste en markant større tæthed i den såkaldte grå masse. Det betyder, at forbindelserne mellem de forskellige nerveceller er blevet udviklet til en større kompleksitet og bedre funktionalitet. På den måde vokser både hjerne og nervesystem og bliver stærkere, påpeger forskerne. Undersøgelsen omfattede personer, der praktiserer den tibetanske, buddhistiske Dzogchen-meditation, men al fast praksis af meditation har formentlig samme virkning.

Hjernen i neutralt mode - med eller uden tankespind

Man kender både til den kliniske virkning af meditation og efterhånden også til de bagvedliggende neurobiologiske mekanismer, der aktiveres/stimuleres ved meditation.

En undersøgelse fra Yale-universitetet i USA viser (som mange andre undersøgelser), at folk, der mediterer, er bedre til at kontrollere deres tankevirksomhed.

Undersøgelsen omhandler det, neurologerne kalder hjernens "default mode network" (DMN). Det drejer sig især om hjerneområdet posterior cingulate cortex (PCC) samt det andet DMN-center medial prefrontal cortex.

Disse to hjernecentre har flere funktioner, men man ved, at de bl.a aktiveres, når vi dagdrømmer. De to centre indgår i en slags neutralt netværk. Når vores hjerne ikke er fokuseret på noget specifikt, aktiveres de. Og så kan tankemotoren med dens gentagelser/genfortællinger, fantasier, dagrømmerier osv. iagttages.

Hjerneforskerne ved fx, at trænede ZEN-munke har mindre PCC-aktivitet end andre. Deres psyke er mere i ro uden forstyrrende tankestøj. Og det er bekræftet i undersøgelser af personer trænet i andre typer meditativ praksis, det være sig åndedrætsmeditation eller ikke-agerende opmærksomhedtræning (mindfulness) eller "loving kindness".

I én undersøgelse blev to grupper på i alt 24 personer sammenlignet. De 12 var meget erfarne i meditation og de andre 12 var nybegyndere, der var ved at lære at meditere. Resultatet var tydeligt - de erfarne mediterende havde langt mindre aktivitet i de to centre både under meditationen og i tiden efter en meditation.

I praksis viser det altså, at når man mediterer, lærer man at kontrollere sindet, så det ikke så høj grad løber sine egne veje. Man bliver mere opmærksom på sindets tendens til tankeflugt og forstår lettere at genskabe koncentrationen. Man kan glædes over at have længere og mere sammenhængende perioder med psykisk nærvær.

Andre undersøgelser har bevist, at personer, der mangler evnen til koncentration og ofte dagdrømmer og lider af tankeflugt, har større tendens til at opleve depressioner.

Meditation kan altså give større nærvær, bedre kontrol og bevidstheden og kan modvirke tendenser til depression.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 06.08.14. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk

  •