HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

4.5 Mere om skyggen

Vi har set hos Jung, at den bevidste del af psyken kaldes ego'et . Dette ego grænser op til det personlige ubevidste, som altså er den del af underbevidstheden, der er tættest på bevidstheden, og som indgår i en ofte daglig vekselvirkning med bevidstheden.

Meget tidligt i Jungs psykologi finder vi beskrivelsen af individets sub-personaliteter. Psyken er altså ikke bare en fast, stabil helhed. Ego'et er det største kompleks, noget, man gerne forstår som "mig" - jeg er det, som jeg er bevidst om. Men der er andre komplekser og strukturer. Der er mor- og far-komplekserne, som også er vigtige. Og så er der en række andre sub-systemer og konstellationer, der også spiller ind i personligheden.

Blandt sub-personaliteterne i det personlige ubevidste finder vi to strukturer, der også tidligere er beskrevet her på siderne, nemlig skyggen og persona. Det er to komplementerende strukturer, der hører til ego'et; den ene eksisterer i lyset, den anden i mørket. Begge er dele af det personlige ubevidste, altså noget vi ikke er ret bevidste om. Vi aner måske deres eksistens og funktion, men de opererer ofte autonomt.

Se den tidligere artikel om skyggen og persona her.

Alle har en skygge

Skyggen er ikke specielt velbeskrevet hos Jung. Den er svær rent teoretisk at få et stringent greb om. Men skyggen er en psykologisk struktur, som alle mennesker besidder, og formentlig kender alle til den i praksis. Det er blevet sagt, at al personlig udvikling begynder med, at man erkender sine skyggesider. Så lad os se på dem - hvad er det for skyggesider?

Skyggen er som udgangspunkt en uerkendt del af ego'et. Det er en række psykologiske træk, der er skjult for dagligdagens bevidsthed. Træk, der virker negative og anstødelige, og som vi ikke vil vedkende os.

Selviskhed, arrogance/bedrevidenhed, grådighed og aggression er typiske skyggesider, som vi ikke vil høre om det og gerne benægter at besidde. Men disse træk eksisterer, og de kan aktiveres, når der er brug for det. Og så bliver det gerne grimt.

Skyggetrækkene er socialt uacceptable. De strider mod den gode opførsel, samfundet og familien har præget os med. De er ofte umoralske og i modstrid med almindelig social adfærd.

Men selvom skyggesiderne er uacceptable og fortrænges, så findes de alligevel i os. For at vi kan tilpasse os og overleve i en brutal verden, er vi nødt til i visse situationer at kunne optræde brutalt og hensynsløst.

Når nu ego'et er så velopdraget og ofte hæmmet, er det praktisk at have en skygge, som kan tage over, når der er brug for den rå aggression og en god gang manipulerende selviskhed.

Det smarte er, at skyggen opererer uden for egoets bevidste kontrol. Skyggen er på den måde blevet beskrevet som statens hemmelige tjeneste, der udfører alle de grimme handlinger, ingen anstændig person vil indrømme foregår.

Skyggen kan sammenlignes med en våbensamling, der er gemt bagest i kommodens nederste skuffe. Der pistoler og knive, som er gode at have til nødssituationer.

Den velintegrerede person vil kun meget sjældent misbruge håndvåbene, de ligger i skuffen og kommer næsten aldrig ud.

Hos en mere umoden person, én med mangelfuld psykologisk integration, er der mindre styr på tingene. Her åbnes skuffen i tide og utide og personen kan til tider være ubehagelig at være sammen med. Skyggesiderne kigger frem i situationer, hvor der slet ikke er reel brug for den slags midler. Det er derfor, at Jung siger, at den psykologiske udviklingsproces begynder med en integration af skyggesiderne.

Arbejdet med selverkendelse kan afsløre aspekter ved skyggesiderne, men ego'et har effektive mekanismer til fortrængning. Så ofte føler det ikke ansvar for skyggens handlinger.

Hvis man vil lære om sine skyggesider, kan man udspørge sin ægtefælle og andre familiemedlemmer. Hvis de vil svare ærligt, opstår et mere komplet og dækkende billede af ens karakter - inklusive skyggens lejlighedsvise grimme aktivitet.

Jung siger, at hvis man søger ned i egoets nederste lag, kommer man til områder, der er mørke og kolde. Egoet er udstyret med redskaber til at kunne agere ekstremt selvisk, hensynsløst, følelseskoldt og manipulerende. Skyggen er en slags våbenarsenal, der ligger klar til nødssituatoner.

Svært at acceptere

Det er de færreste, som erkender, at man også besidder disse egenskaber. At de nogle situationer optræder ekstremt egoistiske og selv-centrerede.

De fleste ser sig selv som meget uselviske og med god kontrol over sine drifter og ønsker. Undtagelserne er selvfølgelig hard-core gangstere, medlemmer af visse sub-kulturer, hensynsløse forretnings- og bankfolk (som der er mange af) og andre sociopater samt ekstreme typer som Hitler og Stalin, der helt åbenlyst udlever skyggesiderne.

De fleste oplever sig selv som behagelige og velmenende personer, der kun ønsker det bedste for alle. Her optræder skyggesiderne i drømme, under uheldige omstændigheder (som ved indtag af alkohol), eller når man bliver meget presset.

Men i det daglige er skyggesiderne også aktive; de kan virke gennem ubevidste manipulationer, der foregår så subtilt, at det på overfladen virker socialt acceptabelt.

Alle kan formentlig genkende en kollega eller et familiemedlem, der er ekstremt dygtig til at få mingeleret tingene til maksimal egen fordel.

Man kan også forestille sig en person, der udadtil optræder - på arbejdet og i det offentlige rum - som en hyggelig og omgængelig type, altid klar med en frisk bemærkning osv. Hjemme kan han så være sur, tvær og måske decideret tyranniserende over for sin familie.

Det er skyggesiden, der komplimenterer den venlige persona, der udfolder sig på arbejdet. Personen er formentlig ikke bevidst om, hvor sur og ond, han er derhjemme. Det er skyggen, der er på arbejde.

Mange har sikkert også oplevet mænd, der kan optræde som usædvanligt stupide og ondskabsfulde røvhuller i en ordentlig brandert. Hvor kommer al den hensynsløse galskab fra? Jo, det er skyggesiderne. Det samme gælder socialt pressede situationer, fx hos svigerfamilien, hvor man kan komme til at sige de mest uhyrlige ting - i en form for meget primitivt selvforsvar, man slet ikke selv er herre over. Det er skyggen, der viser sit grimme ansigt.

Kvinder kan være ekstremt stride og nedladende overfor hinanden - det er skyggerne, som hakker på hinanden.

Skyggen og projektioner

Da skyggen er en del af det personlige ubevidste, kan den ikke opleves direkte. Egoet registrerer ikke, når skyggen er aktiv. Man kan til gengæld få det at vide af andre bagefter, og i nogle tilfælde husker man selv efterfølgende, at man fx i en presset situation har optrådt hensynsløst hårdt overfor en person. Men i selve øjeblikket kører psyken på automatpilot.

Der er en anden måde, man kan blive opmærksom på sin skygge. Og det er gennem projektionerne. Det ses, hvis man fx bliver enormt irriteret på en side ved en bestemt person. Man reagerer måske stærkt på hans store egoisme og selvoptagethed. Det er typisk tegn på, at man selv har de samme egenskaber gemt af vejen i skyggen.

Naturligvis er begge sider - perceptionen og projektionen - til stede. Ham J er formentlig super selvoptaget, så perceptionen er korrekt og gyldig. Men når man rent emotionelt reagerer så stærkt på denne persons udtrykte egoisme, så er det projektionen, der er på spil. Projektionen ses i ofte uventet stærke, emotionelle reaktioner.

Er man ikke så moden, at man kender til sine egne projektioner, vil man ensidigt fokusere på perceptionen. Man fastholder altså, at J virkelig er et frygteligt menneske. Den mere emotionelt modne vil erkende, at der også er en splint eller mere i eget øje.

Hvad skal man mene om det med den skygge?

Skyggen dannes ifølge Jung under udviklingen af ego og persona. De egenskaber, som egoet og persona ikke har plads til, eller som ikke er socialt acceptable, skubbes ned i mørket.

Skygge og persona er blevet kaldet to søskende - den ene vises frem udadtil og præsenterer én for offentligheden. Den anden kender ingen til, for skyggen lever gemt af vejen; den kommer kun ud ved specielle lejligheder.

Hvis man som menneske identificerer sig med den lidt glansbillede-agtige persona, der kan skyggen være en rigtig grim oplevelse. Den rummer alt det, som persona ikke vil vise omgivelserne - ondskab, hensynløshed og ekstrem selviskhed.

Det er ubehageligt at skulle integrere sig med skyggen. Man skal se i øjnene, at man i virkeligheden ikke er den perfekte person, som man prøver at fremstille med sin persona. Man er meget mere.

Det er styrken bag integrationen af skyggen - man bliver et mere komplet, fuldt menneske med flere facetter. Alternativet er at fortsætte med at tro på og identificere sig med personas meget perfekte men også ganske røvkedelige og ensidige glansbillede. Hvis skyggen gradvist kan erkendes og integreres, ændres personligheden.

Det virker oplagt at trække på den kristne tro, når man skal lære at leve med og integrere sine skyggesider. I kristendommen har vi begrebet arvesynden, som er et ganske uløseligt problem, da den er medfødt.

Heldigvis har vi også en kærlig Guds nåde, som vi alle har adgang til, og som ganske mirakuløst kan afdramatisere og relativere alle konflikter og frustrationer. Det kræver bare, at man overgiver sig og beder om hjælp - også til håndtering af skyggen.

  • Videoer med CG Jung (eksternt link)

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 19.02.2019. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk

  •