HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

4.5 Mere om skyggen

Vi har set hos Jung, at den bevidste del af psyken kaldes ego'et . Dette ego grænser op til det personlige ubevidste, som altså er den del af underbevidstheden, der er tættest på bevidstheden, og som indgår i en daglig vekselvirkning med bevidstheden.

Meget tidligt i Jungs psykologi finder vi beskrivelsen af individets sub-personaliteter. Psyken er altså ikke bare en fast, stabil helhed. Ego'et er det største kompleks, noget, man gerne forstår som "mig" - jeg er det, som jeg er bevidst om. Men der er andre komplekser og strukturer. Der er mor- og far-komplekserne, som også er vigtige. Og så er der en række andre sub-systemer og konstellationer, der også spiller ind i personligheden.

Blandt sub-personaliteterne i det personlige ubevidste finder vi to strukturer, der også tidligere er beskrevet her på siderne, nemlig skyggen og persona. Det er to komplementerende strukturer, der hører til ego'et; den ene eksisterer i lyset, den anden i mørket. Begge er dele af det personlige ubevidste, altså noget vi ikke er ret bevidste om. Vi aner måske deres eksistens og funktion, men de opererer oftest autonomt.

Se den tidligere artikel om skyggen og persona her.

Alle har en skygge

Skyggen er ikke specielt velbeskrevet hos Jung, rent teoretisk. Men skyggen er en psykologisk struktur, som alle mennesker besidder, og formentlig kender alle til den i praksis. Det er blevet sagt, at al personlig udvikling begynder med, at man erkender sine skyggesider. Så lad os se på dem - hvad er det for skyggesider?

Skyggen er som udgangspunkt en uerkendt del af ego'et. Det er en række psykologiske træk, der er skjult for dagligdagens bevidsthed. Træk, der virker negative og anstødelige, og som vi ikke vil vedkende os.

Ubehageligheder ...

Udpræget selviskhed, markant arrogance/bedrevidenhed, overdreven smålighed og grådighed, ukontrolleret vrede og aggression, bitterhed/stikpiller - det er altsammen eksempler på skyggesider, som vi

  • ikke vil høre om
  • gerne benægter selv at skulle at besidde.

    Men, snavset eksisterer, og det kan aktiveres, når der er brug for det. Og så kan det blive rigtig grimt. Er du emotionelt ude af balance, føler dig presset og truet, så kommer snavset frem.

    Skyggetrækkene er uacceptable i det sociale rum. De strider mod den gode opførsel, og de andre normative værdier, som samfundet og familien har forsøgt at oplære os i. Skyggesidernes udtryk opfattes gerne som noget umoralsk og noget, der er i modstrid med almindelig social adfærd og omgangsnormer.

    Skyggesiderne kan altså være meget dramatiske og i måske sågar fatale i deres udtryk. Men der er mildere former for skygger. Som eksempler:

  • Overdrevet konkurrerende adfærd (fx hakkende eller pralende opførsel, som det ses henholdsvis k/m)
  • Dominerende og manipulerende over for andre med en overdreven selviskhed
  • Seksuel magtanvendelse og manipulation
  • En urimelig utålmodighed med manglende forståelse for andres temperamenter og situation
  • Overdreven regelrethed med konstant løftede pegefingre
  • Massiv bedrevidenhed
  • Smålighed og unødvendig nærighed.

    Det er altså en type adfærd, man kan ramler ud i. Og andre oplever typiske adfærden urimelig og irriterende, fjollet og måske ligefrem krænkende. I situationen er man ikke selv bevidst om den negative rolle, man indtager. Men skyggesiderne trækker kærligheden ud af os, når de får lov at udfolde sig.

    Vi bliver ikke spor elskværdige.

    Et nødvendigt onde

    Selvom skyggesiderne er uacceptable overfor omgivelserne og fortrænges af os selv, så findes de hos alle. For at vi kan tilpasse os og overleve i en brutal verden, er vi nødt til i visse situationer at kunne optræde brutalt og hensynsløst. Udtrykket falder forskelligt ud, afhængig af den kultur, man er i. Men det vil altid virke stødende og måske krænkende på andre, som er til stede.

    Når nu ego'et er så velopdraget og ofte hæmmet, er det praktisk at have en skygge, som kan tage over, når der er brug for den rå aggression og en god gang manipulerende selviskhed.

    Her er det smarte, at skyggen opererer uden for egoets bevidste kontrol. Skyggen er på den måde blevet sammenlignet med statens hemmelige tjeneste, der udfører alle de grimme handlinger, ingen anstændig person vil indrømme foregår.

    Skyggen kan sammenlignes med en våbensamling, der er gemt bagest i kommodens nederste skuffe. Der ligger pistoler og knive, som er gode at have til nødssituationer.

    Ubalancerede psyker

    En harmonisk og psykisk velintegreret person vil kun sjældent have brug for de håndvåben, der ligger klar i det psykiske arsenal. De er gemt væk i den nederste skuffe og kommer næsten aldrig ud.

    Hos mere emotionelt umodne mennesker, dem med traumer og med huller og mangler i den psykologiske udvikling, er der mindre styr på tingene. Her åbnes skuffen med de rå våben i tide og utide. Personen kan sagtens (måske i perioder) optræde, så det er ubehageligt og pinligt at være sammen med ham/hende.

    Skyggesiderne træder altså frem i situationer, hvor der slet ikke er et reelt behov for den slags midler.

    Begyndelsen

    For Jung starter den psykologiske udviklingsproces med en integration af skyggesiderne.

    Arbejdet med selverkendelse kan afsløre aspekter ved skyggesiderne, men ego'et har effektive mekanismer til fortrængning. Så ofte føler det ikke ansvar for skyggens handlinger. Man brtforklarer og rationaliserer tingene.

    Hvis man vil lære om sine skyggesider, kan man udspørge sin ægtefælle og andre familiemedlemmer. Hvis de vil svare ærligt, opstår et mere komplet og dækkende billede af ens karakter - inklusive skyggens lejlighedsvise grimme aktivitet.

    Jung siger, at hvis man søger ned i egoets nederste lag, kommer man til områder, der er mørke og kolde. Freud kalder det "Id'et", og det udtryk bruges meget i USA (fx i forbindelse med Trump).

    Egoet er udstyret med redskaber til at kunne agere ekstremt selvisk, hensynsløst, følelseskoldt og manipulerende. Skyggen er en slags våbenarsenal, der ligger klar til nødssituatoner.

    Svært at acceptere

    Det er de færreste, som erkender, at man også besidder disse egenskaber. At de i nogle situationer optræder ekstremt egoistiske og selv-centrerede.

    De fleste ser sig selv som meget uselviske og med god kontrol over sine drifter og ønsker. Undtagelserne er selvfølgelig hard-core gangstere, medlemmer af visse sub-kulturer, hensynsløse forretnings- og bankfolk (som der er en del af) og andre sociopater samt ekstreme typer som Hitler og Stalin, der helt åbenlyst udlever skyggesiderne.

    De fleste oplever sig selv som behagelige og velmenende personer, der kun ønsker det bedste for alle. Her optræder skyggesiderne i drømme, under uheldige omstændigheder (som ved indtag af alkohol), eller når man bliver meget presset.

    Men i det daglige er skyggesiderne også aktive; de kan virke gennem ubevidste manipulationer, der foregår så subtilt, at det på overfladen virker socialt acceptabelt.

    Alle kan formentlig genkende en kollega eller et familiemedlem, der er ekstremt dygtig til at få mingeleret tingene til maksimal egen fordel.

    Man kan også forestille sig en person, der udadtil optræder - på arbejdet og i det offentlige rum - som en hyggelig og omgængelig type, altid klar med en frisk bemærkning osv. Hjemme kan han så være sur, tvær og måske decideret tyranniserende over for sin familie.

    Det er skyggesiden, der komplimenterer den venlige persona, der udfolder sig på arbejdet. Personen er formentlig ikke bevidst om, hvor sur og ond, han er derhjemme. Det er skyggen, der er på arbejde.

    Mange har sikkert også oplevet mænd, der kan optræde som usædvanligt stupide og ondskabsfulde røvhuller i en ordentlig brandert. Hvor kommer al den hensynsløse galskab fra? Jo, det er skyggesiderne. Det samme gælder socialt pressede situationer, fx hos svigerfamilien, hvor man kan komme til at sige de mest uhyrlige ting - i en form for meget primitivt selvforsvar, man slet ikke selv er herre over. Det er skyggen, der viser sit grimme ansigt.

    Kvinder er tit stride, rivaliserende og nedladende overfor hinanden - det er skyggerne, som hakker på hinanden.

    Skyggen og projektioner

    Da skyggen er en del af det personlige ubevidste, kan den ikke opleves direkte. Egoet registrerer ikke, når skyggen er aktiv. Man kan til gengæld få det at vide af andre bagefter, og i nogle tilfælde husker man selv efterfølgende, at man fx i en presset situation har optrådt hensynsløst hårdt overfor en person. Men i selve øjeblikket kører psyken på automatpilot.

    Der er en anden måde, man kan blive opmærksom på sin skygge. Og det er gennem projektionerne. Det ses, hvis man fx bliver enormt irriteret på en side ved en bestemt person. Man reagerer måske stærkt på hans store arrogance og selvoptagethed. Det kan sagtens være tegn på, at man selv har de samme egenskaber gemt af vejen i skyggen.

    Naturligvis er begge sider - perceptionen og projektionen - til stede. Ham J er formentlig super selvoptaget, og så er perceptionen korrekt og gyldig. Men når man rent emotionelt reagerer så stærkt på denne persons udtrykte egoisme, så er det projektionen, der er på spil. Projektionen ses i ofte uventet stærke, emotionelle reaktioner.

    Er man ikke så emotionelt modnet, at man kender til sine egne projektioner, vil man ensidigt fokusere på perceptionen. Man fastholder altså, at J virkelig er et frygteligt menneske. Den mere emotionelt modne vil erkende, at der også er en splint eller mere i eget øje.

    Hvad skal man mene om det med den skygge?

    Skyggen dannes ifølge Jung under udviklingen af ego og persona. De egenskaber, som egoet og persona ikke har plads til, eller som ikke er socialt acceptable, der skubbes ned i mørket.

    Skygge og persona er blevet kaldet to søskende - den ene vises frem udadtil og præsenterer én for offentligheden. Den anden kender ingen til, for skyggen lever gemt af vejen; den kommer kun ud ved specielle lejligheder.

    Hvis man som menneske identificerer sig med den lidt glansbillede-agtige persona, der kan skyggen være en rigtig grim oplevelse. Den rummer alt det, som persona ikke vil vise omgivelserne - ondskab, hensynløshed og ekstrem selviskhed.

    Det er ubehageligt at skulle integrere sig med skyggen. Man skal se i øjnene, at man i virkeligheden ikke er den perfekte person, som man prøver at fremstille med sin persona. Man er meget mere.

    Det er styrken bag integrationen af skyggen - man bliver et mere komplet, fuldt menneske med flere facetter. Alternativet er at fortsætte med at tro på og identificere sig med personas meget perfekte men også ganske røvkedelige og ensidige glansbillede. Hvis skyggen gradvist kan erkendes og integreres, ændres personligheden.

    Det virker oplagt at trække på den kristne tro, når man skal lære at leve med og integrere sine skyggesider. I kristendommen har vi begrebet arvesynden, som er et ganske uløseligt problem, da den er medfødt og skal håndteres.

    Søskende-rivalisering er for mange en stor og uløselig problemstilling, der følger én hele livet.

    Heldigvis har vi også en kærlig Guds nåde, som vi alle har adgang til, og som ganske mirakuløst kan afdramatisere og relativere alle konflikter og frustrationer. Bare, at man overgiver sig og beder om hjælp - også til håndtering af skyggen.

    Videre

  • Videoer med CG Jung (eksternt link)

    Problemet med studier af Jung er, at det er massivt tunge værker. Med én undtagelse: "Jung's Map of the Soul" af Murray Stein. Den kan anbefales.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 27.09.2020. Alt materiale: Copyright 2011-21 HSP-INFO.dk

  •