HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

4.4 Mere om det kollektive ubevidste

For lige at samle op på begrebet arketyper, er der taler om centre, der samler og organiserer psykisk energi. Arketyperne er helt centrale for Jungs psykologi, for det er dem, der både drager os individer frem på vores personlige udviklingsvej og sikrer menneskehedens, kulturernes og civilisationens fremskridt (selvom det sidste kan være lidt svært at se). Instinkter er medfødte biologiske funktioner, der hænger tæt sammen med arketyperne. Det vil jeg forsøge at beskrive nærmere i denne artikel. Det er ikke let stof; jeg forsøger at fremlægge det så klart og illustreret som muligt, men bær over med mangler og uklarheder i min gennemgang .

Underbevidsthed versus bevidsthed.

Jung så en glidende overgang mellem det bevidste og det ubevidste. På et tidspunkt bruger han en analogi fra fysikkens verden. Han ser på lyd, der er svingninger i luften på en skala fra de meget lange og langsomme bølger til ultrakorte og hurtige. Det menneskelige øre er begrænset til at opfatte et udsnit af skalaen (fra 20 til 20.000 svingninger pr. sekund). Tilsvarende gælder det for lys, hvor menneskets øje er begrænset til at registrere bølgerne i spektret fra 7700 til 3900 ångstrøm.

På samme måde forestiller Jung sig menneksets bevidsthed, som er begrænset af en nedre og en øvre tærskelværdi. Under bevidstheden findes dybere og dybere ubevidste lag; dem tættest på bevidstheden er personlige, dybere ned kommer de transpersonelle, de kollektive lag. Og over bevidstheden findes højere bevidsthedsniveauer. Tættest på bevidstheden er den personlige, højere bevidsthed. Højere oppe findes mere universelle og spirituelle niveauer.

Medfødte instinkter og arketyper

Et andet centralt begreb er kroppens instinkter. For Jung er krop og psyke helt tæt forbundne, så de ikke kan betragtes adskilt fra hinanden.

Når Jung beskriver den menneskelige psyke i sin helhed, findes det kollektive ubevidste på det nederste niveau. Det er et psykisk lag, som ikke er personligt, og hvor vi finder arketyper og instinkter.

På dette niveau finder vi altså ikke nogen unik personlighed - alle deler vi de samme instinkter og de samme arketyper, det er medfødte gaver. Personligheden optræder først på de højere niveauer.

Jung skriver et sted (i egen oversættelse): "Mennesket "besidder" mange egenskaber, som ikke er tillærte, men som er nedarvet fra vores forfædre. Vi fødes ikke som en tom tavle (tabula rasa), vi fødes bare ubevidste. Vi fødes til gengæld med et velorganiseret og funktionsklart system, der specielt for mennesket, og som vi skylder millioner af års menneskelig udvikling. Ligesom fuglen fødes med en plan for at bygge rede, så fødes vi med en grundplan over vores natur - ikke bare på individuelt niveau, men også kollektivt.

Disse medfødte systemer forholder sig til menneskelige situationer, som altid har eksisteret: ungdom, alderdom, fødsel, død, sønner og døtre, fædre og mødre, livspartnere, forplantning osv.

På det personligt bevidste plan er alt dette nyt - noget vi skal opleve for første gang. Men for kroppen og for det ubevidste er disse livssituationer ikke nye; for dem er det en ren vanemæssig funktion for instinkterne, der blev programmerede for længe siden ".

Mytologiske billeder

Under sit arbejde med patienter og deres ubevidste (som han fik kontakt til via drømme, tegninger, drama, fantasier mv.) bemærkede Jung igen og igen, at de billeder, som væltede frem af underbevidstheden, ofte havde en slående lighed med mytologiske figurer og handlinger. Hvordan kunne seksuelt forstyrret/hæmmet ung kvinde spontant producere billeder, der svarer til noget fra egyptisk mytologi, eller fra naturfolk som aboriginals eller indianers religiøse fortællinger?

Det var disse iagttagelser, som satte Jung på sporet af det kollektivt ubevidste - et urgammelt reservoir af fælles psykisk billed/symbol-materiale, der aktiveres på forskellig vis i de enkelte personers bevidsthed. Jung studerede alverdens mytologier, noget han var dybt optaget af. I 1925 begav han sig fx ud på en lang og farlig ekspedition til Østafrika for at opsøge den oprindelige befolkning og studere deres religiøse forestillinger.

Der var for Jung en klar parallel mellem fx drømmebilleder/fantasier og religiøse og mytiske billeder fra vidt forskellige kulturer og tidsperioder. Han så bestemte principper, temaer og elementer gentage sig i et ubevidste fra den ene patient til den næste. Og da disse former ikke var opstået ud fra egoet, måtte de stamme et andet sted fra.



Jung stødte altså på psykisk materiale i patienternes underbevidsthed, som ikke kunne udelukkende stamme fra fortrængninger fra det bevidste. Materiale, der var fællesmenneskeligt på et symbolsk plan. Det blev til teorien om det kollektive ubevidste og arketyperne.



Arketyper kan også beskrives som psykens nedarvede komponenter, der fungerer som "strukturerende mønstre for psykologisk handling/aktivitet, som er knyttet til instinkterne".


Instinkterne

Instinkter er for Jung noget, der er sin rod i det fysiske, i kroppen. Instinktet optræder i psyken som en impuls, tanke, erindring, fantasi eller følelse. Men til forskel fra dyrene, så kan mennesket i en vis udstrækning vælge, om man vil reagere på instinktet.

Når instinktet når bevidstheden, har det passeret fra kroppen gennem det psykoide område (grænseområdet mellem de somatiske, kropslige processer og bevidstheden), hvor det er blevet afsvækket, så bevidstheden kan forholde sig friere i forhold til den biologiske impuls. Hos dyrene har instinkterne fuld kontrol over viljen, men hos mennesket afsvækkes instinkternes magt, når de trænger op i ego-bevidstheden. Instinktet drives gerne af hormoner (tænk på sult og seksuel drift). Men når disse impulser når bevidstheden, kan viljen interagere og (ofte) beslutte hvordan og om, der skal reageres på impulserne.

Viljen og de psykiske impulser, der kan kontrollere instinkterne, stammer ikke fra kroppen og de psykoide lag, de stammer derimod fra de højere, mere åndelige bevidsthedslag (geistlich). Det er mentale, åndelig lag, der minder om det antikke græske nous. Disse impulser fungerer ligesom instinkterne autonomt, kan også udvirke somatiske, hormonelle reaktioner.

Ego-bevidstheden befinder sig altså i et rum, hvor det er udspændt mellem det somatisk/instinktive og det spirituelle. Egoet modtager dels impulser fra instinkterne/de psykoide lag, og dels mere åndelige impulser (som tanker og billeder), der ligeledes kan/vil styre reaktionerne. I dette rum har ego-bevidstheden en vis frihed til at vælge.

Husk, at modeller skal tages med et gran salt. Dette er med garanti ikke sandheden om menneskets ubevidste. Det er et primitivt forsøg på at optegne et meget rudimentært kort .

Arketyper og instinkter

Jung beskriver en sammenhæng mellem instinkterne og arketyper. For når et instinkt udløses, tager det form af arketyper. Det når altså frem til bevidstheden iklædt en form for billede, der er hentet fra en arketype. Tilsvarende kan en arketype motivere/påvirke bevidstheden på en måde, der minder om et instinkt. Så på den måde er der en parallelitet mellem instinkt og arketype - begge er kræfter, der styrer/motiverer bevidstheden.

Psyken er udspændt mellem krop og ånd, og de psykiske processer er optaget af "at afbalancere energiflowet mellem ånd og instinkt". Psyken kører op og ned ad denne skala, det ene øjeblik er den påvirket af arketypisk, åndelig indflydelse, det næste er den underlagt instinkter. De to poler kalder Jung for partie superieur og partie inferieur:

Bevidstheden kæmper mod på den ene side at blive opslugt af instinkterne og på den anden side at overgive sig totalt til det spirituelle, hvilket kunne føre til en psykose. Men når processen forløber afbalanceret og koordineret, giver arketyperne retning og mening til instinkterne, og instinkterne leverer den rå energi til de arketypiske billeder. Resultatet er, at mennesket bevæger sig mod den "spirituelle realisering, som hele menneskets natur er en dragning hen i mod".

Jung beskriver altså psyken i et spektrum, hvor arketyperne befinder sig i den ultraviolette ende af skalaen og instinkterne i den infrarøde. Data og energi passerer fra de psykoide områder gennem det kollektivt ubevidste til det personligt ubevidste. Undervejs udvikles disse data og når frem til bevidstheden, hvor de bliver til en psykisk oplevelse. Personen har altså ingen erfaringer hverken med instinkt eller arketype, da ingen af dem kan opleves direkte af psyken.

Igen skal man passe på med at forstå modellerne for konkret. I denne model ser arketypen ud til at være placeret i et spirituelt rum udenfor det kollektivt ubevidste, mens den i andre sammenhænge naturligt er indgår i det kollektivt ubevidste. Men brug illustrationen til inspiration.

Man kan også bemærke, at de psykoide områder, der ellers er beskrevet som et grænseområde mellem krop og psyke, også er grænseområder til det spirituelle. Hvor oplevelser med det psykoide område, der grænser til krop/soma, kan omfatten psykosomatiske sygdomme og lignende, placerer Jung det, vi normalt vil beskrive som overnaturlige fænomener (poltergeist og den slags) i det psykoide grænselag mellem psyke og ånd.

Bag arketyperne ligger ifølge Jung en entitet, han kalder Selvet. Der er altså én fælles spirituel kilde bag det hele. Bevidsthedens kontakt til dette selv sker gennem arketyperne anima/animus, som det er beskrevet andetsteds. Jung beskriver, hvordan de polyteistiske religioner (fx naturreligioner, animisme) tager sin form fra anima/animus, hvor de monoteistiske religioner (kristendom osv.) baserer sig og peger direkte mod selvet.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 06.06.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •