HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

4.3 Billeder, komplekser og arketyper

For Jung er billedet meget, meget vigtigt. Psykens essens er simpelthen billeder - den består altså ikke af ord, sætninger eller tanker, men af billeder i en eller anden form.

Som eksempel på et dybt forankret billede (her i form af instinktet) kan man se et klassisk psykologisk eksperiment med kyllinger og billeder af rovfugle. Selvom kyllingen har levet et beskyttet og kontrolleret laboratorieliv og med garanti aldrig har set en rovfugl, så reagerer den instinktivt på skyggen af en rovfugl - den løber straks i skjul. Så dette "billede" - rovfuglens omrids - er altså på en eller anden måde et medfødt instinkt i dyrets bevidsthed.



Når et dyr reagerer instinktivt, afvikles bestemte handlinger i et fast mønster. Men instinktet er altså ikke tillært, det er så at sige hard-wired, som et billede brændt ind i dyrets psykiske system.

Komplekserne kan minde om instinkter

Menneskets komplekser kan sammenlignes med dyrenes instinkter. Når et kompleks aktiveres, reagerer personen næsten "instinktivt" - helt spontant, med stor kraft og altid på en bestemt måde.

Komplekser opbygges af traumaer, mønstre og andre erfaringer, man gør sig i familien og under opvæksten. Men komplekset er bygget omkring en arketypisk kerne - et bestemt billede.

Erfaringer fordøjes af psyken, i det de kobles til arketypen og lagres som et lille, langtidsholdbart, stabilt og autonomt energicenter i det ubevidste. Svarende lidt til dyrenes instinkter.

Men til forskel fra instinkterne, så kan kompleksernes virkning ændres - den kan aftage. Komplekserne er dynamiske strukturer.

Kompleksets udløsning opleves som en psykisk bølge. En bølge, der kan strække sig over timer, dage eller uger, alt efter dets karakter. Men bearbejder man komplekserne psykoterapeutisk, kan virkningen aftage. Det er et tegn på et mere stabilt og stærkt ego - at kompleksets magt aftager.

Egoet står jo for vores bevidste motivation og vilje, det er egoet, der giver os retning og formål. Men de enkelte komplekser kan have deres egne viljer og formål. Så et stærkt ego forstår altså at afbøje eller moderere komplekset under dets udløsning.

Store og små komplekser

Når man prøver at forstå det ubevidste, kunne man godt få den fornemmelse, at alt materiale i underbevidstheden er hægtet op på arketyper og komplekser. Det er som om, at der er en flydende overgang mellem de universelle arketypiske billeder og de mere emotionelt ladede, personlige komplekser - et kontinuum, hvor vi i enden af skalaen finder de store, traumatiske og tunge komplekser.

Vi har alle uskyldige småkomplekser (personlige særheder), som andre kan se, men som ikke har nogen større betydning. Men hos mange personer (og sikkert en del HSP'er) finder vi deciderede psykologiske forstyrrelser, der grundes i komplekser af en helt anden kaliber, og som i værste fald kan være direkte invaliderende.



Nåh, men tilbage til kompleksernes opbygning. De består i deres kerner af to komponenter:

  • Et personligt indhold af nedfrosne erindringer og følelser.

  • Et billede, der opstår ud fra personens anlæg, men som er af arketypisk karakter.

Bindemidlet, der holder komplekset sammen, er erindringens emotionelle energi.

Når de nedfrosne erindringer og følelser er traumatiske, handler de om oplevelser (typisk af svigt), som psyken ikke kan holde til at være bevidst om. Derfor gemmes de af vejen i det underbevidste, hvor de indgår i komplekser.

De nedfrosne følelser og erindringer behøver dog ikke at stamme fra overgreb fra enkeltpersoner. De kan også opstå af et generelt kulturelt/socialt pres, hvor personen tvinges til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger med en bestemt adfærd, der simpelthen virker krænkende og undertrykkende i forhold til personens medfødte anlæg. Et eksempel er de seksuelt undertrykte overklassefruer i Wien på Freuds tid, som udviste besynderlige symptomer (besvimelser mv.).

De typiske arketyper, som indgå i komplekserne er Moderen og Faderen. Barnet fødes med et psykisk billede, en forventning af en far og en mor - det er ikke noget, barnet først skal lære at håndtere. Disse billeder er helt basale for psyken, de er medfødte og universelle.

På en eller anden måde, er alt det ubevidste knyttet til arketyperne, der er psykiske samlingspunkter. Alt, hvad vi går og gør i det daglige, udspringer på sin vis af de arketypiske billeder, der er en slags primære motiverende faktorer.

Komplekset kan modificeres/bearbejdes

Når traumatiske oplevelser skal gemmes af vejen i et kompleks, sker det altså ved en kobling til et arketypisk billede, fx af moderen eller faderen - ikke den konkrete forælder, men den arketypiske.

Knytter man sig op gennem livet til pågående personer, der dominerer én på samme måde som en selvcentreret, følelseskold mor eller far, kan det bygge videre på komplekset, som udvides med nye lag af billeder og ny emotionel energi.

Men modsat kan kompleksets magt også aftage, hvis personen bearbejder det terapeutisk. En psykoterapeut kan fx bevidst aktivere komplekset ved at agere mor/far-rolle. Derved opleves komplekset på en ny måde og med nyt indhold, der kan modificere det.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 04.04.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •