HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

4.2 Om komplekser mv.

I de foregående artikler har vi tegnet et lille billede af nogle få vigtige elementer i Jungs psykologi. Her skal det omhandle en anden vigtig komponenent - komplekset.

Jung arbejder meget med begrebet komplekser. Han bruger det i mange sammenhænge, men det er en generel struktur, vi alle har masser af. Hver gang vi reagerer emotionelt, så er det i en eller anden grad et kompleks, der er på spil.

Nogle af komplekserne er ganske uskyldige og måske pudsige at iagttage, men andre komplekser opstår i det ubevidste som følge af traumatiserende oplevelser. Her kan vi komme over i afdelingen for psykologiske forstyrrelser (som ikke er det samme som psykiske sygdomme).

Et kompleks er en samling af ubevidst (og dermed symbolsk) materiale. Det er materiale, der er fortrængt fra bevidstheden, men som er aktivt og giver stor psykologisk påvirkning.

Komplekset er en sammenfiltring af erindringer, følelser, tanker, kropslige udtryk og adfærdsmønstre. Det repræsenterer billedet af en emotionelt stærkt opladet situation, som ikke er kompatibel med bevidsthedens almindelige attitude. Omkring dette kompleks er der bundet masser af psykisk energi i form af følelser og handlinger, der venter på udløsning.


Komplekset er ifølge Jung "en psykisk enhed med stærk indre sammenhængskraft og stor autonomi. Det er kun i ringe grad underlagt bevidsthedens kontrol, og opfører sig derfor som et indre fremmedlegeme." Han fortsætter, at "komplekserne er så uafhængige, at det er naivt at tale om én psyke, der styres af viljen. Komplekserne opsplitter psyken og fratager viljen sin magt. Komplekserne må besidde en meget høj energi, siden det er muligt. Når komplekset er aktivt, tapper det al vores energi og styrer vores handlinger fuldkommen tvangsmæssigt - så høj grad, at vi rent juridisk set burde anses som utilregnelige."

Vi har alle komplekser; nogle er i småtingsafdelingen, mens andre kan være endog ganske skadelige. Komplekserne er vores indre dæmoner.

Komplekset aktiveres, udløses - de konstalleres

Komplekset aktiveres via udefra kommende oplevelser. De provokerer komplekset, der er en energibombe, der bare venter på udladning. Provokationen tilfører komplekset ekstra energi, så det får styrke til at nå op til bevidstheden. Her trænger gennem egoet og overtage styringen.

Selve aktiveringen kalder Jung for en konstellation. Personen placeres i en situation, hvor man kan forvente én bestemt reaktion.

Vi kender det allesammen fra familiemedlemmer, som lige præcis ved, hvilke "knapper" de skal trykke på, for at få én til at springe i luften. Det er et kompleks, der aktiveres. Personen reagerer emotionel, irrationelt, ofte ukontrollabelt. Der er risiko for tab af kontrol, at man går helt over gevind. Egoet har ikke styr på noget som helst, det er helt andre kræfter, der tager over.

Et kompleks er samlet om ét tema - det har en overskrift. Komplekser er ikke i sig selv negative - men deres følgevirkninger er det ofte. I de værste tilfælde kan de være psykisk invaliderende, da de konstant udmatter egoet.

Lad os se et eksempel fra en person, vi kender og har arbejdet med:

Komplekset FIASKO

A er en mand midt i 50'erne, der har haft store problemer med sin far (ikke unormalt). A har altid, synes han selv, haft en tendens til at optræde overlegent og bedrevidende. A mener, at han i bestemte situationer virker nedladende overfor andre. Problemet er, at han ikke kan ændre på det, det er som et autonomt element i hans psyke, der i bestemte situationer tager over, så han "bliver arrogant".

A har været gennem en længere familiær krise. De senere år har han arbejdet med meditation, sund kost og fysisk genoptræning (BODY-SDS). Han drømmer meget og føler, at der ved at komme hul på en masse gamle kropslige og emotionelle spændinger. Han føler det som lag på lag af spænding og gammel stress, der letter.

Han og hans hustru skal af forskellige årsager finde en ny bolig, og han leder efter en lejebolig. En dag kører de så rundt i byen og ser på forskellige afdelinger i AAB og Lejerbo - lejligheder som almindelige mennesker bor i. Der er fine boliger i mellem, som A sagtens kan forestille sig at bo i, andre virker mindre tiltalende.

På vej ud af byen mærker A pludseligt et stort ubehag, kvalme, næsten brækfornemmelse, puha, puha, PUHA, siger han med store suk.

Han standser bilen og mærker ind. Smerte henover brystet, stort ubehag. Og får et psykisk billede af hans far (der har været død i 15 år). Hans fars negative, dømmende blik.

Det hele kommer meget uventet, så A, der via meditation er vænnet til at iagttage sin psyke og dens frembringelser, prøver at fastholde fornemmelsen i psyken. Det er ikke "bare" en følelse, der er mere omfattende, føles som noget totalt, fortæller han. Han kommer i tanke om, at han i dag rent faktisk har talt med faderens kone, der selv har to meget succesrige midaldrende børn. A har netop hørt om deres sommerferieplaner; den ene skal på stor rundrejse i USA, igennem seks stater, og den anden på kokkeskole i Sydfrankrig.

A begynder nu at kæde tingene sammen - faderens dømmende blik, der altid, så længe A husker tilbage, har betragtet A og hans brødre som en slags kiksede tabere. Papmoderens telefonsamtale og omtalen af hendes perfekte børn, som altid er blevet fremhævet for deres utrolige succes og fine boliger. Lejelejlighederne, som han i dag har set, og som bestemte ikke er "fine".

A mærker videre - ind i komplekset, for det er det helt tydeligt, et kompleks i jungiansk forstand. Han er ikke tilfreds med ordet "tabere", det er ikke dækkende. Pludselig kommer ordet FIASKO - han har altid oplevet, at faren på en eller anden måde så ham som lidt af en fiasko.

Det er en mindre åbenbaring for A. Som om, at en masse følelser og tanker får et samlet udtryk, der kom en etikette på.

A ser faderen, der var meget fraværende i hjemmet, som selv var enebarn og faderløs, og som først og fremmest var optaget af sine egne behov (whisky, tobak, rejser og dyrt tøj) - som en mand, der slet ikke vidste noget om børn. A ser et billede af en ung og meget naiv far, der forventer, at hans hustru vil føde små guldklumper. Guldklumper, der sådan helt af sig selv får små brilliantbeklædte vinger på, og som ganske naturligt svæver op, højt hævet over alle andre. Sådan burde det have gået - farens børn burde (helt af sig selv) have hævet sig højt op i succes, højt over alle andre. Og når nu det ikke gik sådan - ja så er det jo klart en fiasko.

Tiden må vise, om A virkelig har fået fat i kompleksets kerne, og om det får den store frigørende virkning. Dagen efter husker han pludselig tilbage på sin skoletid, tredje klasse i 1965 - og husker ting, han ikke har tænkt over meget længe. Noget er der tydeligt sket. Han husker/genoplever positive situationer og stemninger, han på en eller anden måde mærker, at han engang tidligere har husket - men det er for meget længe siden. A fornemmer tydeligt, at disse pludselige erindringer har noget med hans oplevelse i bilen at gøre.

Under alle omstændigheder giver A's beretning et godt billede af, hvordan ubehagelige oplevelser i barndommen kan indoptages i det underbevidste og præge en person hele livet. A mener selv, at hans meditation og kropstræning er med til at åbne op for knuder i underbevidstheden. Og pludselige, udefra kommende oplevelser kan blive til en konstellation, der aktiverer komplekset.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel


    Relevant link: Mere om komplekser

    Opdateret 29.05.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk



  •