HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

4.1 Mere om krop, psyke, ego og underbevidsthed

Kernen i hele dybdepsykologien er forholdet mellem ego, bevidsthed og det ubevidste materiale. Men består det ubevidste egentlig af? Det er ikke enkelt, for vi taler om materiale, der stammer fra både psyke, krop og måske også ånd. I denne artikel væver vi videre på disse forskellige komponenter/felter og deres relationer.

Det ubevidstes grænseområder

Overordnet set kan det ubevidste inddeles i tre lag:

  • De øverste lag er materiale, egoet selv kan dirigere ind og ud af bevidstheden.

  • Længere ned finder vi materiale, der kan bevidst, men som egoet har ikke kontrol over. De fungerer altså mere autonomt - kan selv mase sig ind i bevidstheden.

  • Dybest nede finder vi ubevidst materiale, der aldrig kommer til bevidsthedens lys:

De øverste lag af det ubevidste kaldes det temporære sublimale materiale. Det kan altså af viljens vej indlæses i det bevidste område (fx fra hukommelsen).

Længere nede finder vi ubevidst materiale, som viljen ikke kontrollerer. Det kan veksle ind og ud af bevidstheden, men det sker via kompleksernes autonome processer.

Dybest nede finder vi ubevidste materiale, der aldrig kommer til bevidsthedens område. Her finder vi grænsefladen mod de fx kropslige/somatiske funktioner, der hele tiden påvirker os, men på en måde vi aldrig bliver bevidste om.

Denne opdeling kan være interessant, hvis vi ser på forholdet mellem psyke og krop. For det ubevidste materiale er jo både psykisk og kropsligt/somatisk.

Psykens forhold til kroppen

Psyken modtager konstant data fra kroppen. Jung mener dog ikke, at psyken har en direkte sansning af kroppen- der er tale om et "kropsbillede", som psyken relaterer til. Psyken relaterer altså til kroppen via et psykisk billede af den.

En stor del af denne sansning, kropsoplevelsen, sker helt ubevidst. Mange af kroppens funktioner (blod, stofskifte osv.) ligger jo normalt helt uden for psykens erfaringsområde; de registreres end ikke ubevidst.

Af de kropsoplevelser, psyken registrerer, sker størstedelen udelukkende i underbevidstheden. Egoet og bevidstheden registrerer kun en ganske lille del af kropsoplevelserne.

Men egoet kan til gengæld optrænes til at kunne trænge dybere ned i de somatiske processer -kropsbevidstheden kan udvides. Meditation styrke egoet, og med brug af fx yogiske teknikker kan sanserne og bevidstheden række længere ind i soma.

Rent praktisk kan man eksempelvis relativt let lære at gennemtvinge en rolig åndedrætsrytrme, hvilket virker beroligende på psyken. Mere ekstremt har videnskabelige forsøg vist, at indiske yogier kan ændre deres hjerterytme, kropstemperatur mv. - alt sammen ad viljens vej.

Der er altså en grænseflade (omend flydende) mellem det bevidste og det underbevidste. En anden, (også flydende) grænseflade forbinder de to systemer krop og psyke. Endelig er der også en (endnu mere diffus) form for grænseflade mellem psyken og den åndelige dimension.

Jung betegner materialet i grænseområdet mellem underbevidsthed og krop som psykoidt.

Det er udvekslingen af data i grænseområdet mellem psykens yderste lag og kroppen, at der optræder "overnaturlige" fænomener som spontan helbredelse og "synkronicitet".

Det ville virkelig være interessant at få undersøgt, hvor lang og dybt psyken og egoet kan trænge ind i og påvirke de somatiske processer. Det foregår der også en del forskning i rundt omkring på universiteterne.

Se også omtalen af kropsspændinger i denne artikel

Egoets forhold til krop og psyke

Vi har i en tidligere artikel beskrevet egoet som et spejl, der på en eller anden måde gengiver eller en stor del af psykens bevidste områder. Det kan være svært at forstå, men for Jung er egoet (jeg'et) ikke identisk med bevidstheden. Det er nærmere fokuspunkt, der bevæger sig rundt i bevidstheden og i et vist omfang regulerer forholdet mellem bevidst og ubevidst materiale.

Egoet kan fx lave nogle store svinkeærinder, mens du kører bil. Bevidstheden holder øje med vejen og regulerer dine lemmer, så bilen holder sig på vejen. Men egoet kan sagtens samtidig være i drømmeland (ret rystende, hvis man egentlig tænker efter). Bilens styres af din krop, der styres af en ikke-ego-kontrolleret del af bevidstheden. Bevidstheden arbejder altså hele tiden, også selvom egoet er optaget andetsteds. Opstår der en krise, vender egoet på et splitsekund tilbage og overtager styringen. Denne form for opsplitning mellem ego og bevidsthed er relativ kortvarig og ganske uskyldig. Alvorlige spaltninger ses i psykotiske tilstande.

Egoet er i sig selv en psykisk komponent, men det hviler både på en psykisk og en kropslig/somatisk basis. Egoet fodres altså med data både fra krop og psyke.

Såvel krop/soma som psyke er multilag-opdelte; en lille del af lagene er bevidste, men hovedparten henligger ubevidst. Egoet er altså bevidst, men det har rødder ned i det ubevidste.


Egoets udvikling

De øverste lag af egoet meget rationelle og fornuftsprægede. Men derunder findes mere emotionelt dominerede lag, som styres af fantasier og konflikter mv. De dybere lag er modtagelige fra impulser i det underbevidste; de forstyrres let af kropslige problemer og psykiske konflikter.

Egoet vokser livet igennem - det udvikles. Og denne udvikling sker i kraft af "kollisioner", som Jung kalder det. Her taler vi om problemer og konflikter, sorg, smerte, lidelse osv. Al dette er konsekvens af personens tilpasning til det fysiske og psykiske miljø, og er med til at udvikle egoet og styrke det. Egoet skal jo kunne mobiliseres og fokuseres i en bestemt retning, hvis man skulle kunne løse bestemte problemer. Passende doser af konflikter og frustrationer giver den nødvendige psykiske styrketræning ...

For introverte/HSP'er kan egoets vækst være problemfyldt, hvis det skal tilpasse sig en meget ekstrovert kultur eller en familie, der ringeagter indadvendt adfærd. Egoet tvinges til at udvikle kompetancer, der grundlæggende er imod dets natur. Det giver kronisk, indre stress. Ud ad til kan resultatet være en adfærd, der også virker kunstig på omgivelserne. Sådan en person er reelt set psykisk handicappet.

Egoets udvikling ses hos små børn, der lærer at kontrollere omgivelserne ved at skabe kollisioner og træne deres vilje og fokus ved at sige "Nej" og "Det vil jeg ikke".

Konflikterne er altså sunde, når de foregår kontrolleret og i et kærligt miljø. Oplever et barn derimod misbrug og krænkelser, giver det katastrofale skader på egoet, der ikke udvikles sundt og stærkt.

Traumatiske oplevelser følges af nedsat egostyrke. De kognitive funktioner udvikles måske normalt, men de dybere mere følelsesmæssige lag domineres af emotionelt kaos og en mangel på overordnet styring. Sådan et ego er skrøbeligt og konstant i forsvarstilstand. Det reagerer på enhver form for pres og stress med primitive forsvarsmekanismer, så psyken afskærmes mod indtrængning. Hvor et sundt og stærkt ego er åbent og fleksibelt overfor omgivelsernes pres, har et såret ego svært ved at danne tillid til andre; personen vil ofte isolere sig fra en omverden, der opleves som enormt truende.

Det er altså vigtigt at børn oplever grænser; de afprøver netop deres vilje og fokus ved at udfordre grænserne. Når barnet på den rette kærlige måde møder modstand, lærer det sin egostyrke at kende. Et overbeskyttet miljø, hvor barnet konstant overvåges og "nurses" er ikke sundt for den psykiske udvikling.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 01.11.2011. Alt materiale: Copyright 2011-15 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •