HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

Denne artikel om Freud er nummer tre i en serie af fire artikler om Freud og psykoanalysen, som alle kan læses uafhængigt af hinanden.

Freud og drømmene

Freud er kendt for drømmetydning. Han så, at alle drømme har en mening, og ikke mindst i den psykonalytiske proces.

  • Alle drømme repræsenterer en ønskeopfyldelse
  • Drømme demonstrerer den måde, det ubevidste arbejder på.

    Skal vi forstå os selv, er vi nødt til at se på vores ønsker, drømme, indre fantasier og alle de ubevidste strukturer, der styrer vores handlinger overfor andre. Og disse strukturer kunne kontaktes via noget så flygtigt som drømme. For i drømmetilstanden har alle almindelige mennesker psykisk aktivitet, der foregår på det ubevidstes præmisser. Her er vi "nærmest psykisk syge", skriver Freud.

    Drømmenes udsagn modsiger alt det, vi kender fra virkeligheden, de er totalt forvirrede, uforståelige, tossede og vi opfører os som sindssyge i dem.

    Rent videnskabeligt set var det ret provokerende at beskæftige sig med drømme. Men Freud så, at drømmene gav en vej til det ubevidste. Og dermed kom han til at give den første mere strukturerede beskrivelse af det ubevidste. Her opdagede Freud, at emotionel energi kunne flyttes fra en forestilling til noget andet, fx et symbol i en drøm. Det kalder han forskydninger.

    Det, vi husker af drømmen, når vi vågner, er ikke selve drømmen - det er en slags facade, som er konstrueret af jeg'et - en for jeg'et acceptabel version af drømmen. Vi husker den manifeste drøm, men bag den, i det ubevidste, findes den latente drøm, den egentlige drøm, som foregår på det ubevidstes præmisser, og præges af total irrationelitet.

    Ved at studere forholdet mellem indholdet i den latente drømmetanker og den manifeste drøm får vi en god indsigt i den proces, hvor fortrængt materiale fra Id'et:

  • Trænger sig på i bevidstheden
  • bliver førbevidst,
  • hvorved det bliver forvrænget og forandret,
  • så det slutteligt kan rummes i bevidstheden.

    Drømmene er altid resultat af en konflikt. De kan opstå på to måder:

  • Som en undertrykt driftsimpuls, et ubevidst ønske fra Id'et, som under søvnen bliver så stærkt, at det kan gøre sig gældende i jeg'et, og som derfor skal tilfredsstilles.

  • En dagsrest fra det vågne liv (fra det førbevidste område). Det er typisk en konflikt, der skal behandles og løses, en tvivl, der skal afklares eller et forsæt, der skal realiseres.

    Drømmene kommer altså enten fra Id'et (en undertrykt driftsimpuls) eller fra jeg'et (fra det førbevidste). Drømmedannelsen fungerer ens.

    Under søvnen slippes mange af de hæmninger, som jeg'et har pålagt det ubevidste. Id'et får en portion "uskadelig frihed" (nærmest et frikort til at opføre sig sindssygt i bevidstheden). Drømmehukommelsen er meget mere omfattende end den vågne. Drømmene kan hente erindringer frem, som er helt utilgængelige i vågen tilstand. Man husker en masse, som ellers er glemt.

    Drømmehukommelsen reproducerer ofte erindringer fra den drømmendes tidlige barndom - erindringer, der er gjort ubevidste ved fortrængning. Og derfor er drømmene så vigtige for den analytiske neurosebehandling.

    Drømmene kan også bringe indhold til veje, som ikke er oplevet af den drømmende selv, men som stammer fra det arkaiske liv, fylogentisk materiale, den menneskelige forhistorie (se også Jungs beskrivelse af det kollektivt ubevidste.

    Drømmearbejdet

    En normal person kan ikke både være sulten og mæt på én gang - men det kan kræfterne i det ubevidste. Derfor er der nødt til at foregå en fordrejning/forvridning af det ubevidste materiale, når det når frem til jeg'et. Det kaldes drømmearbejdet.

    Den latente drøm er det, som sker i det ubevidste. Men for at Jeg'et, der har modstand mod alt ubevidst, kan rumme drømmen, må den "oversættes" til noget mere rationelt og for bevidstheden acceptabelt. Jeg'et vil hellere sove videre, men tillader en relativ harmløs ønskeopfyldelse. Denne proces kalder Freud sltså "drømmearbejdet":

    Ved at alaysere patienternes drømme kom Freud frem til at kunne beskrive drømmearbejdet. Det består bl.a. af forvrængninger og forskydningerne, hvor en primærdrift forskydes, så den kan opfyldes "på en anden måde". Der sker en energimæssig forskydning fra et element til et andet. Et element, der huskes som det allervigtigste (har størst energimæssig opladning), kan i den latente drøm have været underordnet. Og omvendt kan drømmetankernes vigtigste elementer, ved en forskydning af energien) blive repræsenteret ved intetsigende detaljer i den manifeste drøm.

    Drømmene fortættesogså, når de omdannes af sekundærprocessorne. Jeg'et kan ikke rumme alt det kaotiske og modsatrettede indhold, det forsvarer på forskellige måder. En række af den latente drøms elementer kan samles, og så de fremstår i det manifeste som et enkelt drømmeelement, der altså egentlig dækker over mange forskellige og ofte modstridende elementer. Den manifeste drøm er en meget forkortet udgave af den latente drøm.

    For at kunne udrede hele dette forhold mellem latent og manifest drøm udviklede Freud analysemetoder, Hans mangeårige erfaring med drømmetydning gjorde, at han med den analytiske proces i et vist omfang kunne afdække de psykiske lovmæssigheder, der gælder udvekslingen af indhold fra det ubevidste til Jeg'et og Jeg'ets modstand mod ubevidst materiale. Denne forståelse kan overføres til arbejdet med neuroser, hvor man kan se en "gådefuld symboldannelse", der minder om elementer fra drømmeverdenen.

    Drømmetydning kan kun foregå med hjælp af den drømmendes egne associtationer - det er den eneste fremkommelige metode. Klienten associerer selv over de manifeste drømmelelementer.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 23.07.2013. Alt materiale: Copyright 2011-15 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •