HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

3.0 Introduktion om Freud

Du finder mange artikler om dybdepsykologen Jung på disse sider, men den moderne psykologien blev grundlagt af lægen Sigmund Freud (1856 - 1939), der opfandt psykoanalysen og "nyopdagede" underbevidstheden.

Den senere Jungs psykologi er spirituel, men det hele hviler på Freuds arbejde, som vi skal se lidt nærmere på i denne og de tre følgende artikler.

Mange vil mene, at Freud var mere realistisk og jordnær end Jung. Han så fx, at godt nok kan fortrængninger og selvbeherskelse virke hæmmende og nogle tilfælde give neuroser, så er det alligevel afgørende egenskaber for et civiliseret samfund. Hans mål og drømme var langt mindre højtflyvende en Jungs. Freuds ønske for hans psykoanalyse var beskedent (og som ofte med tør, underspillet humor):

  • At kunne udskifte neurotikerens psykiske elendighed med bare almindelig ulykke.

    Lyt til lidt om Sigmund Freud:
  • Intro til Sigmund Freud, del 1.
  • Intro til Sigmund Freud, del 2.
  • Intro til Sigmund Freud, del 3.
  • Intro til Sigmund Freud, del 4.
  • Afsluttende og personlige kommentarer til læsningen.

    Læs videre på denne side, hvor vi giver en lille introduktion til Freuds tanker om menneskelivet.

  • Modenhed

    Freud beskrev, hvordan selvindsigt krævede andet end bare intellektuel selvransagelse. Han bebrejdede bl.a. filosoffer manglende kontakt til deres følelser. Sand modenhed kræver emotionel indsigt. Vores følelser er ikke bare "støj", der omkranser fornuften.

    Freud mente, at man meget ofte overser et vigtigt aspekt ved modenhed: Evnen til at rumme ambivalente og modsatrettede følelser og tanker.

    Mange danner deres verdensbillede ved at opdele fænomenerne i sort og hvidt - og det er udtryk for personlig umodenhed. Man skal kunne rumme meget mere. Freud kæmpede selv med meget ambivalente følelser overfor sin far. På den ene side elskede han ham, men på den anden side var han meget fjendtlig overfor faderen, især efter hans død.

    Det kræver et stort emotionelt arbejde at kunne rumme begge disse positioner - både at elske og have varme følelser overfor sine forældre, og samtidig være krænket og vred over deres svigt. Ikke mindst, når man sidder ved deres dødsleje .

    Freud påpegede, at man skulle være ærlig overfor sine følelser. Man behøver ikke udtrykke dem her og nu, men indadtil skal man erkende sine sympatier og antipatier. Og der medfører også en erkendelse af, at ens egne handlinger og motiver til dem måske altid er så fornuftsbaserede, som man går og tror.

    I tiden frem til 1800-tallet antog man, at vores viden om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, enten var sakral eller fornuftsbaseret. Samvittigheden havde altså to kilder:

  • Fra kirken og dermed fra Gud
  • Fra vores fornuft

    Freud så, hvordan vores samvittighed var en funktion ved overjeg'et, der udvikles i 5-6 års alderen (meget mere herom senere). Vores opfattelse af godt og ondt og dermed vores motiver er meget ofte farvede af vores følelser og personlige sympatier/antipatier. Samvittigheden kan sagtens være i modstrid med sig selv, irrationel og helt udgakket.

    Freud var i modsætning til Jung ikke den helt store optimist med hensyn til mennesket. Han så dets begrænsninger - både fysisk og psykologisk. Derfor var han også meget træt af det kristne ideal om, at man skal være god og kærlig overfor sin næste, hele tiden og alle steder. Freud mente, at man skulle tilpasse sin moral efter sin psykologiske kapacitet.

    Freud mente dog, at det var muligt at leve et lykkeligt liv. Fundamentalt for vores personlige lykke er evnen til at arbejde og til at elske, mente han. At kunne investere i noget andet end én selv. Og det er da et godt råd og en god modpol til det meget selvoptagede jungianske univers.

    Freud som læge

    Freud var visionær, og han havde en herlig tør humor. Blandt andet var han særdeles kritisk overfor sine lægekollegaer, som ikke forstod at lytte til patienterne. Han spurgte en af hans lægevenner, hvordan han behandlede sine patienter. "Jeg giver dem en bøde på 300 kr. for unødig trætte", var svaret.

    Freud iagttog både sine lægekollegaer og patienterne. Han havde konstrueret en dobbeltdør mellem venteværelset og hans konsultation. Ofte havde han patienter, der lod begge døre stå åbne, når de kom ind. Når det skete, irettesatte Freud dem og beder i en temmelig kold tone "at gå tilbage indhente det forsømte" - også når det galt "meget elegante herrer og pyntede damer", eller "personer, der ellers aldrig rør et dørhåndtag og gerne ser, at andre sparer dem for den ulejlighed".

    Forsømmeligheden med at lade døren stå åben sker kun, når patienten har ventet i et tomt venteværelse - aldrig, hvis han har ventet sammen med andre, der lukkes begge døre omhyggeligt.

    Denne adfærd er ikke tilfældig, mener Freud, den har motiv, mening og hensigt. Men det foregår ubevidst. Ingen af patienterne, der lader døren stå åben, ville indrømme, at hensigten var at udvise foragt for lægen. Freud er nødt til at "kue dette hovmod med en skarp tilrettevisning", ellers ville patienten også være håbløst overlegen og utilnærmelig under konsultationen.

    I de følgende tre artikler ser vi på Freuds model for den menneskelige psyke, hans forskningsmetoder og den praktiske psykoanalyse.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 04.08.2013. Alt materiale: Copyright 2011-15 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •