HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

2.0 Om at være introvert

Vi har i den foregående artikel beskrevet HSP, der kan forstås som en biologisk/nervemæssig/somatisk disposition. Læser man om HSP og introversion, er det slående så stort overlap, der er. Er der tale om to aspekter ved samme fænomen? Vi vil overlade det til fremtidens videnskab at få redet trådene ud.

Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

Når vi skal skelne mellem de to typer, ser det ud til, at HSP er genetisk betinget/nedarvet. For introversions vedkommende handler det mere om karaktertræk og temperament. Introversion er derfor også medfødt, men nok ikke i genetisk forstand. Forskningen viser, at HSP kan nedarves i de enkelte familier. Det er anderledes med karaktertræk og et temperament som introversion - de fordeles øjensynligt mere vilkårligt.

Man plejer at sige, at emotioner og humør er ret flygtigt og omskifteligt. En stemning kan være mere længevarende - men éns temperament - det er noget konstant; det er medfødt, og det ligger som basis for vores personlighed. Introvert/ekstrovert hører til i denne medfødte basis.

En kort beskrivelse af en introvert er:

  • En person, der er meget høj grad er optaget af sin indre verden, der opleves mindst lige så "virkelig", som den ydre. En person, der er glad for at være alene. Ikke hele tiden, men en stor del af tiden.

    De ekstroverte er optaget af den ydre virkelighed - alt hvad der foregår omkring, og det de kan deltage i. En ekstrovert er dermed en person, der er glad for andres selskab - ikke hele tiden, men en stor del af tiden. Nogle ekstroverte bryder sig slet ikke om at være alene.

Fra Jung

Begreberne introvert og ekstrovert stammer som nævnt fra den svejtsiske læge og psykoanalytiker C.G. Jung. Det er betegnelser for personer, der overordnet set opfattes (både af dem selv og andre) som henholdsvis indadvendte og udadvendte. Jung beskriver et kontinuum - en flydende skala - fra det meget udadvendte/ekstroverte til det meget indadvendte/introverte. Ingen er 100% introvert og heller ikke 100% ekstrovert - sådan en person ville være psykisk syg.

Jung satte de introverte højt. Det samme gælder de sensitive og de irrationelle og de intuitive - nogle gange er det svært at forstå, hvordan han skelner. De introverte ser jo og deltager i den ydre verden, ganske som ekstroverte. Men så har de den ekstra kvalitet, at deres liv er beriget med en omfattende og yderst spændende indre verden. Jung siger i et interview i 1957, at en virkelig introvert slet ikke kan fortælle om alle sine indre oplevelser - de vil virke så underlige og afvigende, at ekstroverte ville løbe skrigende bort. Men disse indre kvaliteter er i den grad med til at berige vores kultur.

Man regner med, at cirka 25% af befolkningen er introverte. Dermed er samfund/skoler/familier ofte indrettet på de ekstrovertes betingelser. Et introvert barn, der vokser op i et miljø, der kun i ringe grad tager hensyn til barnets personlighedstype, vil ofte trives dårligt og ikke få realiseret sit potentiale.

Beskrivelserne af intro-/ekstroversion kan ikke forstås helt firkantet og mekanistisk. Et menneske kan sagtens på ét plan (mentalt) være mere udadvendt (samfundsengageret), mens han rent følelsesmæssigt er indadvendt (klarer sig fint med relativt få relationer, elsker at være alene). En introvert kan også rent fysisk virke udadvendt (spiller fodbold og går op i sport). Det enkelte menneske ændrer sig ligeledes op gennem livet. Selvom man rent medfødt er disponeret for introversion, er det konkrete udtryk ikke statisk. Men der er alligevel nogle faste kendetegn og bestemte mekanikker, enhver introvert bør være bevidst om.


En fundamental forskel

Hvor HSP nærmest beskriver et perceptionsmæssigt reaktionsmønster, er introversion interessant i relationen til andre mennesker. Men der er et meget fælles træk: begge typer døjer med psykisk ubehag ved overstimulering.

For introverte og ekstroverte gælder en meget interessant mekanik, der kan forklare en del:

  • Introverte oplades rent energimæssigt ved at være alene og i stilhed. Den psykiske stimulation kommer indefra.
  • Ekstroverte oplades rent energimæssigt i selskab med andre. Den psykiske stimulation kommer udefra.

Det skal forstås konkret - er man meget introvert, føles det som om, at samtale med en meget ekstrovert dræner én for energi (næsten helt vampyr-agtigt). Man kan klare det i nogle timer, men derefter skal man restituere. Det foregår gerne i enrum: med én selv som behageligt selskab. I denne fase er man ikke særlig glad for afbrydelser eller forstyrrelser (samme mekanik er meget udbredt hos HSP'er).

Den ekstroverte, derimod, han/hun oplades af de ydre stimulanser - af oplevelser, samtaler og socialt samvær. Ekstroverte har som følge en langt større kapacitet for sociale aktiviteter end de introverte. Dette burde være standardviden på alle arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner - men det er det desværre langtfra.

Behov for restitution

Introverte går generelt rundt med hovedet fuldt tanker og følelser. Man analyserer og sammenligner oplevelser og erfaringer med fortid og nutid i en konstant dialog med sig selv. Det kræver meget ro, tid og rum, som man selv administrerer.

Introverte kan kun kapere en begrænset dosis af social selskabelighed - også selvom de holder meget af personerne. Overskrides grænsen, bliver de overstimulerede og får både fysisk og psykisk ubehag.

En meget introvert person kan være yderst egenrådig og "selvkørende", hvilket både kan være positivt og negativt. Han/hun vil helst have lov til at klare tingene på egen hånd. Bryder sig ikke om at blive udstyret med lange forklaringer, fastlagte procedurer, madopskrifter, brugsanvisninger, træningsplaner - man kan sagtens finde ud af at løse en opgave på egen hånd. Vil hellere opfinde sine egne metoder end at lære af andres ... Er ikke god til holdsport.

Noget af det værste, en introvert kan udsættes for, er at skulle deltage i en gruppeaktivitet, der strækker sig over flere døgn, og hvor alle timer er skemalagte. Den introverte har hver dag brug for privat tid til at få bearbejdet og "destilleret" oplevelserne. Introverte har bestemt ikke brug for "aktivering".

Se også denne artikel

Det er alvor ...

Introversion kan have grimme følger, hvis man ikke tager vare om sig selv. Det skulle undre os meget, om ikke en stor del af landets alkoholikere og andre misbrugere har disposition for introversion og/eller HSP. På samme måde er lykkepiller & diagnose som borderline en mulig følge; pine og smerte, social udstødelse - det er synd og skam. For den introverte har et rigt indre liv med masser af kvaliteter, som ekstroverte overhovedet ikke kender til. Det skal bare plejes og udvikles på den introvertes egne præmisser (igen gælder dette også HSP).

Som introvert må man lære sine egne grænser at kende. Man skal mærke sig frem til overstimuleringen og iagttage, hvornår den opstår. Og så er man nødt til at indrette hverdagen efter det. Det nytter ikke at gå med på timelange shoppingturnéer i indkøbscentre, når man får det dårligt af det. Det er ingen skam at kende sig selv - tværtimod. Man kan have en dejlig tilværelse, selvom man måske aldrig kommer på festival og prøver at undgå julefrokoster.


  • Næste artikel
  • Forrige artikel


  • Synes du om vores artikler? Så støt os med en "like" på Facebook. Så får du også meldinger om nye artikler:

    Se også denne artikel

    Opdateret 13.11.2012. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk