HSP-Info.dk

Header Image  
                                                                                                                         Se også www.fitness-vitalitet.dk

1.2 Sarte sjæle med kreative evner

Uanset om man hører til blandt HSP'erne eller de introverte, så er man på mange måder en lidt speciel og måske sart sjæl.

Størstedelen af menneskeheden er normalsensitive (NSP) og ekstroverte. Samfundet, familierne, skoler og arbejdspladser er overvejende tilpasset flertallets behov.

I mange situationer, hvor neutraltsensitive og ekstroverte stortrives, vil HSP/introverte føle sig utilpas og måske stressede. De bliver overstimulerede.

Introverte og HSP'er kan altså være udsat for psykisk belastning, især hvis de ikke selv ikke forstår reaktionerne på stress og overstimulering.

Læs meget mere om overstimulering i artiklen her, hvorfra denne figur stammer:

Mulige konsekvenser

En del HSP'er/introverte må gennemleve en problematisk barndom med dårlig trivsel, krænkelser (i bred forstand) og måske traumatiseringer. I voksenlivet kan det føre til dårligt selvværd (med neuroser og dårlige nerver) og måske misbrug af forskellig art.

Forstår man sin disposition som HSP'er/introvert, kan situationen være anderledes. Det er nemlig samtidigt et meget interessant karaktertræk, der indeholder en masse spændende evner, ofte i det mere kreative felt.

Et rigt indre liv

HSP'er/introverte kendetegnes ofte ved et rigt indre liv; man er meget engageret i de emner og forhold, der optager én, og man ser tit et lag dybere ind i tingene end andre.

Der er ingen grund til at skamme sig over eller problematisere disse karaktertræk, hvis man tilhører den udvalgte skare af HSP'er/introverte. Tværtimod - der er lagt op til et meget spændende liv med masser af oplevelser, erfaring og kærlighed.

Det kan kræve lidt ekstra arbejde med omprogrammering i forhold til familie, venner, arbejdsplads og udadvendte aktiviteter. Mange vil også kunne have glæde af at arbejde med meditation, bøn, psykoterapi og måske få inspiration fra Jungs dybdepsykologi. Og endelig vil mange HSP/introverte være religiøst/spirituelt interesserede.

Der er meget stor opmærksomhed om disse emner, og internettet er fuldt af gode artikler og websteder, hvor man kan møde ligesindede. Her på disse sider findes artikler, der kan være interessante for HSP'er/introverte.

Noget, der kendetegner HSP'er og introverte, er som nævnt det rige indre liv. Man har blandt andet stort behov for at forstå sig selv i forhold til sin fortid og familiebaggrund.

Det kan man så tolke på forskellige måder, men et af aspekterne ved disse dispositioner er i hvert fald, at man har større kontakt med det ubevidste. Derfor er det oplagt at studere psykologiens store pionerer som Freud og Jung. De giver begge beskrivelser af menneskesjælen og dens mystiske, ubevidste lag. Det kan du læse meget mere om her på siderne.

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Opdateret 18.02.2019. Alt materiale: Copyright 2011-19 HSP-INFO.dk




  •