HSP-Info.dk

Header Image  
           Se også Vores Sundheds-blog      www.fitness-vitalitet.dk

1.0 Om at være HSP

HSP er et begreb, der er introduceret af den amerikanske psykolog Elaine N. Aron i hendes bog The Highly Sensitive Person (fra 1996). Hun har fundet, at 15 til 20% af en befolkning er særligt sensitive. Hun giver så en række biologiske forklaringer på dette. Tidligere var CG Jung dog også meget opmærksom på de særligt sensitive personer, som han satte højt.

Alle reagerer på sansemæssig påvirkning, og alle stimuleres af det - det er helt fundamentalt for vores biologiske eksistens. Men i forhold til flertallet af befolkningen, der er neutral-sensitive (NSP), reagerer de særligt sensitive (HSP) meget kraftigt på sansemæssige stimuleringer. En HSP filtrerer nemlig ikke særlig meget i forhold til sanseapparatets perception. Stort og småt registreres:

Sansepåvirkninger (som synsindtryk, lyde, samtaler, miljøpåvirkninger osv.) efterlader langt flere spor i psyken hos HSP'er.

Det er meget forskelligt fra den ene person til den anden, hvad man reagerer på. Men samlet set drejer det sig om en lang række påvirkninger, særligt sensitive kan (over)reagere på. Det er eksempelvis:

  • Lyde/støj
  • Lugte (røg, storbyer/luftforurening, toilet/kloak, kemikalier)
  • Visuel overstimulering, skarpt, irriterende lys
  • Samtaler
  • Kulde og træk
  • Stimulanser (kaffe osv.) og medicin
  • Statisk elektricitet
  • Fuldmåne (søvnløshed)
  • Elektriske apparater, der blinker, dytter/bipper og stråler
  • Forandringer i miljøet (fx ting, der er placeret anderledes)
  • Tidsmæssigt pres
  • Intensitet
  • Kropslige fornemmelser - fx smerte
  • Indeklemte og trykkende atmosfærer som i indkøbscentre mv.
  • Voldsomme, komplekse og kaotiske oplevelser (fx i film)

    Alle disse sanseoplevelser registreres meget voldsom af den særligt sensitive og fører til en psykisk stimulering. Problemet er, at stimuleringen er meget stærk, så HSP'en lynhurtigt bliver overstimuleret - udmattet.

    Mange HSP'er føler sig anderledes og kan have gjort det i et langt liv. Ligesom introverte opfattes HSP'er ofte som generte, sky og måske nervøse. Nogle er måske også mere langsomme og eftertænksomme. Det skyldes, at den særligt sensitive person (igen ligesom den introverte) bruger megen psykisk energi på at fordøje sine indtryk. HSP'ens sanseapparat registrerer masser af (måske ligegyldige) detaljer i omgivelserne, da nervesystemet er meget fintfølende. Man bemærker langt flere nuancer og detaljer i andres følelser og stemninger. Alt dette psykiske input, alle disse data, skal bearbejdes. Det tager tid, og overskrider man sine grænser for stimulering, bliver der brug for reparation. Den foregår gerne i stilhed - uden udefra kommende stimuleringer.

    Fordelen ved HSP er, ligesom hos den introverte, det rige indre liv. Som Jung skriver, er de særligt følsomme privilegerede i kraft af den direkte adgang til det indre liv, der i så katastrofal grad er en mangelvare i den vestlige kulturkreds. For HSP'er er det helt naturligt at være påvirket af underbevidstheden med dens potentiale for visdom.

    Livslang kommunikation med det ubevidste giver en eksistentiel dybde, mange andre slet ikke fatter. De store mængder data, nerveapparatet registrerer lægger basis for en ofte meget veludviklet (næsten visionær) intuition hos HSP'er. De særligt sensitive er vid udstrækning kulturbærende og -udviklende. Verden ville være meget fattig uden HSP'er.

    At arbejde med sin HSP

    Den særligt sensitive skal tilrettelægge sit liv meget struktureret, hvis overstimuleringer og det efterfølgende ubehag skal undgås. Som Jung skrev, skal sensitive sjæle være meget selvbeskyttende.

    Man kan forestille sig en akse eller skala, der går fra voldsom aktivitet til total ro og stilhed. Vi er alle født med anlæg, der er placeret et eller andet sted på denne akse. HSP'ers udgangspunkt er forskubbet mod den højre pol, tættere på ro og få sanseindtryk.

    Omkring dette medfødte udgangspunkt har vi en komfort-zone, hvor vi trives. Vi har det fint med en vis stimulering. Vi nyder også ro og stilhed - til en vis grænse; bevæger vi os for langt ud af komfort-zonen mod højre, kommer vi til at kede os. Det kan medføre en reaktion i form af en bevægelse mod venstre - mod aktivitet og stimulering. Tilsvarende nyder vi aktivitet og stimulering - til en vis grænse. Kommer vi for langt ud mod den venstre pol, oplever vi overstimulering og udmattelse. Dette gælder alle, ligesom alle skal lære sin komfortzone at kende. Det eneste specielle ved HSP'er er, at udgangspunktet er forskubbet mod højre:

    Særligt sensitivt barn - særlige hensyn

    Er man ikke bevidst om sine HSP-anlæg, og er omgivelserne det heller ikke, kan det få en lang række ubehagelige konsekvenser. Børn, der er HSP, reagerer voldsomt på modgang fra omverdenen: Ubehagelige oplevelser kan få langt mere traumatiserende effekt end hos andre børn.

    En utryg opvækst kan give hæmninger, neuroser, "dårlige nerver", lav tærksel for stress og andre problemer, som skal behandles. Samtidig virker det som om, at det forstærker HSP-trækkene. Nogle hårdt ramte HSP'er har nemlig en meget smal komfortzone, som de konstant kommer til at overskride.

    Den eneste vej frem mod en større komfortzone går gennem selvindsigt og accept. Og rent praktisk er meditation ekstremt vigtig for HSP'er.

    Hvad gør en HSP'er?

    Lad os afslutte denne lille introduktion til HSP-universet med en måske ikke helt seriøs liste over HSP-adfærd, som vi oplever den:

  • En HSP'er går mange ture
  • Render meget på toilettet, når han/hun er til selskab
  • Gemmer sig bag solbriller
  • Er glad for naturprodukter
  • Har sin iPod i ørene med beroligende klassisk musik (som Debussy)
  • Søger venskaber med dybde
  • Mediterer, beder, tænker, reflekterer, filosoferer, vegeterer
  • Griner meget, når han/hun er i trygge omgivelser
  • Planlægger og strukturerer sin hverdag
  • Er meget opmærksom på sin komfort-zone
  • Undgår impulsive handlinger ("hovsa'er")
  • Tegner, maler, digter, skriver, strikker, væver, spiller musik, nyder kunst
  • Har en stærk intuition
  • Undgår at se film (krimier) om aftenen
  • Har en kat
  • Sørger for at få masser af god søvn
  • Laver god mad
  • Opsøger naturen, så snart det kan lade sig gøre
  • Prøver at begrænse sin brug af elektronik og telefon.
  • Indretter sig i et hjem med flere/mange rum, alt efter familiens størrelse. Separat køkken, stue og spisestue med døre, der kan lukkes, er nummer ét ...

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

  • Læs om kropstræning for introverte/HSP'er her.

    Opdateret 25.01.2013. Alt materiale: Copyright 2011-17 ELI Consult og HSP-INFO.dk

  •